23948sdkhjf

Elafgifter hjælper ikke miljøet

Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll vil have regeringen til at rulle "de helt vanvittige afgiftsstigninger på danskernes elektricitet" tilbage hurtigst muligt.
En ny opgørelse i Jyllands-Posten har vist, at el-priserne er på himmelflugt i Danmark, selv om markedsprisen i øjeblikket er rekordlav.

- De høje el-priser i Danmark er en ekstra økonomisk byrde for danskerne i den økonomiske krise, og gør det vanskeligere for de danske virksomheder at konkurrere med udlandet.

Danske virksomheder presses

Elafgifterne koster vækst og arbejdspladser i Danmark – og hjælper ikke miljøet, da produktionen blot flytter til udlandet. Danmark har allerede i dag de højeste el-afgifter i EU, mener Simon Emil Ammitzbøll.

- Afgifterne har imidlertid fået endnu et hak opad i den energiaftale, som alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance indgik tidligere på året.

- De nye tal understreger, hvor himmelråbende tosset energiaftalen er. Man tror, at man kan redde verden ved at dræbe danske virksomheder, men sådan fungerer det ikke, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074