Det hele kommer ikke af sig selv
Byggeriets organisationer tog udfordringen op. Dansk Byggeri har siden da arbejdet målrettet på at eliminere de forhold, der fører til fejl og mangler, og i ganske mange virksomheder er der i dag skabt en kultur, der har til formål at imødegå fejl og mangler, fordi der er god økonomi i at gøre tingene rigtig første gang.
Det arbejde vil fortsætte, fordi alt andet vil være tosset. Lad mig derfor fremhæve Byggeskadefonden som et godt og forbilledligt eksempel på en institution, der om nogen har medvirket til at kvalitetsudvikle byggeriet.
Byggeskadefonden
Den årlige beretning for Byggeskadefonden har i mere end 25 år gjort rede for de observationer, der blev gjort ved et- og fem-års eftersynene.
Dokumentationen har ikke bare givet et godt billede af udviklingen, men den har også udpeget de områder, hvor der skal ske forbedringer.
Uden denne unikke dokumentation ville vi næppe have opnået det kvalitetsløft, der er sket på for eksempel vådrums- og tagarbejde med nye tekniske anvisninger, godkendelses- og kontrolordninger.
For eksempel etablerede Byggeskadefonden og Dansk Byggeri godkendelsesordningen Dansk Undertags Kontrol (DUKO), der er en godkendelsesordning for undertagsmaterialer. DUKO har for alvor ryddet op i markedet for tagmaterialer og deres anvendelse og gjort det svært for mindre seriøse aktører at få fodfæste.
Heldigvis fører de systematiske eftersyn også til færre fejl. I det almene byggeri var der i 1990’erne væsentlige fejl i mere end 25 procent af byggerierne. I dag taler vi om et par procent.
Vi kan således med en vis ret påstå, at vi i dag bygger bedre end det ry, som i offentligheden klæber sig til byggeriet. Der er således dokumentation for en forbedring af byggeriets kvalitet. I dag er det blevet naturligt at arbejde systematisk med kvalitetssikring og sætte sig godt ind i en opgave, før man bare kaster sig ud i den.
Den udvikling er samtidig blevet understøttet af blandt andet den ændring, der skete på de autoriserede områder som kloak, gas, vvs og el. Tidligere opnåede man autorisation på et område for livstid. I dag er det et krav, at der arbejdes med et godkendt kvalitetsstyringssystem, ligesom det er et krav, at man løbende opdaterer sin viden inden for det autoriserede område.
Certificering
Netop fra de autoriserede områder har Dansk Byggeri fået inspiration til arbejdet med certificerede kvalitetsstyringssystemer med tredjepartskontrol.
Med datterselskabet Byggeriets Kvalitetskontrol, der opnåede godkendelse som kontrolinstans for Sikkerhedsstyrelsen på de autoriserede områder, har byggeriet fået opbygget sit eget videns- og kompetencecenter.
Byggeriets Kvalitetskontrol spiller således en væsentlig rolle inden for kvalitetsudvikling i andre brancheområder - for eksempel inden for energiområdet, huseftersyn, vådrum, tæthedsmåling af bygninger, diamantskæring og så videre. Der er således opstået en kvalitetstrend i flere brancher, der gennem frivillige certificeringsordninger ønsker at differentiere sig i markedet.
Det fortjener vel ros, når initiativer udgået fra branchen inspirerer såvel EU som de offentlige systemer, der har fået øje på mulighederne i certificerede kvalitetsstyringssystemer. Energistyrelsen barsler således med en certificeringsordning i forhold til montering og installering af mindre VE anlæg.
Er vi i mål?
En sådan positiv udvikling skal naturligvis følges op i de kommende år. I dag er markedet præget af tre væsentlige forhold.
For det første kommer vi ikke uden om, at byggeriet stadig har et ekstremt stort fokus på prisen.
For det andet er de enkelte landes lovgivning udfordret af et stadig mere åbent marked med udenlandske aktører med begrænset kendskab til den nationale byggeskik og lovgivning.
Og for det tredje kan vi konstatere, at udbudsmaterialernes kvalitet og detaljeringsgrad er blevet ringere.
Alle tre forhold betyder, at der skal fokuseres på kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling – enten for at differentiere sig i markedet eller for overhovedet at kunne gøre sig gældende.
Det er derfor vigtigt at pointere, som jeg har gjort det her, at de sidste 10 års udvikling, når det gælder kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling, viser, at branchen kan og vil forbedre kvaliteten og levere byggeri uden fejl.
Men vi er ikke i mål. Der skal fortsat være et ledelsesmæssigt fokus på at arbejde med kvalitet, videnopsamling og videnformidling. Det er ganske enkelt en forudsætning, hvis man vil begå sig på markedet for byggeri, hvor kvalitet og dokumentation i langt højere grad bliver en parameter, der konkurreres på og en parameter, som bygherrer i langt højere grad vil og bør efterspørge i fremtiden.
