23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

NR. LYNDELSE: Faaborg-Midtfyn Kommune holder borgermøde om en lokalplan for boliger ved Albanivej i Nr. Lyndelse i dag, torsdag den 16. august.

Hovedformålet med lokalplanen er at give mulighed for en byudvikling med boliger.

Der ønskes en udstykning med variation i bebyggelsen, der afspejler terrænet og giver mulighed for forskellige boligtyper samtdig med at der sikres fælles friarealer. Der udlægges areal til et grønt område mod nord.

Lokalplanforslaget er i høring frem til 27. august 2012, hvorefter kommunalbestyrelsen igen tager stilling til forslaget og eventuelle kommentarer ved den endelige vedtagelse.

HADERSLEV: Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune holdt møde forleden og så blandt andet på et forslag til bydelscenter ved Christiansfeldvej.

Firmaet Innovator har på vegne af ejeren af ejendommen Christiansfeldvej 70 fremsendt forslag til bydelscenter på ejendommene Christiansfeldvej 70 samt Christian X’s Vej 2, 6 og 8.

Forslaget omfatter mulighed for et samlet butiksareal på anslået 6.134 kvm, der er fordelt på 1.000 kvm dagligvarebutik i form af nybyggeri og 5.134 kvm udvalgsvarebutikker i form af eksisterende byggeri. Udvalget har besluttet , at den hidtidige planlægning for detailhandelsstrukturen i den nordlige del af Haderslev by fastholdes uændret. Det medfører, at der ikke udlægges et nyt bydelscenter ved Christiansfeldvej og Christian X’s Vej.

GRAM: Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune har godkendt Lokalplan 12-3 for et boligområde ved Råstedhøjvej i Gram endeligt.

Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 2.000 kvm i den nordlige del af Gram.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser for området, der muliggør etablering af en enkelt bolig.

REGION MIDTJYLLAND

HEDENSTED: Teknik- og Miljøudvalget i Hedensted Kommune indstiller lokalplan 1071 for boligområdet Gåskærholm til endelig vedtagelse i byrådet.

Lokalplanens formål er at sikre, at området udlægges til åben/lav boligbebyggelse med mulighed for, at der indenfor et mindre afgrænset område, efter et samlet projekt, bygges tæt/lav eller mindre fritliggende enfamiliehuse.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Aalborg Byråd skal på sit møde den 20. august se på Lokalplan 3-3-109 - Boligformål på Hasserisvej, Hasseris.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender forslaget til lokalplan 3-3-109, og Magistraten anbefaler indstillingen.

Forslaget til lokalplan omfatter alene ejendommen Hasserisvej 124. På ejendommen findes i dag de tidligere kontorbygninger til HK Aalborg, der for størstedelens vedkommende står tomme. Den eksisterende bebyggelse kan med forslaget nedrives og erstattes af 20-25 større boliger på mellem 120-160 kvm. Bebyggelsen kan opføres som en lav etagebebyggelse på to en halv etage.

Lokalplanområdet disponeres således, at bebyggelsen opføres med gavl mod Hasserisvej og grønne træk diagonalt på vejen. Parkering skal foregå i parkeringskælder, således at der bliver mulighed for grønne opholds- og friarealer på i alt cirka 2.000 kvm.

Området er omfattet af en eksisterende lokalplan, hvis formål er at bevare Hasseris Villabys karakter som et område med bevaringsværdige bygninger samt sikre, at området fortsat benyttes til bolig og småerhverv. Den eksisterende lokalplan ophæves for området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.744