23948sdkhjf

Pitzner spillede med på Roskilde Festival

Pitzner leverede en stor del af backstage bygningerne til omklædning, medieby og kontorer under Roskilde Festival
Bruce Springsteen og alle de andre større og mindre stjerner er vant til flotte forhold, når de giver koncerter rundt omkring i verdens førende koncertarenaer. Bag scenen skal de have mulighed for at klæde om, lade op og slappe af i behagelige omgivelser, og det fik de under Roskilde Festival i moduler opstillet af AGJ Pitzner.

Til mediefolket

Ud over lokaler til kunstnerne leverede AGJ Pitzner også moduler til mediebyen, hvor danske og internationale musikjournalister arbejdede og opholdt sig, når de ikke var ude til koncerter eller arbejdede på festivalpladsen. Desuden leverede Pitzner backstage kontorer, toiletter og hegn. I alt havde Pitzner opstillet cirka 220 enheder under Roskilde Festival.

- Vores leverancer var spredt ud over hele festivalområdet, og ud over selve leverancen af moduler, har vi bygget en del op for Roskilde Festival og hjulpet dem på forskellig vis, siger centerchef Brian Bornemann, der fortæller, at det er første gang, at AGJ Pitzner har leveret så massivt til Roskilde Festivalen.

- Det er ganske mange moduler til en ret kort periode, men vi har stor kapacitet at trække på til sådanne opgaver, fordi vi har meget stor volumen på standardmoduler. Det er vigtigt for Roskilde Festival, at vi ikke alene har modulerne, men også ekspertise og manpower til de nødvendige tilpasninger og opbygninger på kort tid, siger Brian Bornemann, der betragter samarbejdet med Roskilde Festival som et partnerskab, og det bekræfter aftalechef H.C. Smed, Roskilde Festival.

God dialog

- Vi har haft et meget velfungerende samarbejde med Pitzner. De har været fleksible og løsningsorienterede under hele forløbet. Vi har haft en rigtig god dialog, hvor Pitzners folk også har budt ind med løsninger og været konstruktive. Vi arbejder i et hektisk miljø, hvor det er vigtigt, at alle ser muligheder frem for begrænsninger, og sådan har jeg oplevet samarbejdet med Pitzner. Både før, under og efter festivalen har vi fået en god service, og der er blevet fulgt godt op på vores aftaler, siger H.C. Smed.

Roskilde Festival havde 120.000 deltagere og fik sidste år et overskud på tæt ved 20 mio. kroner, der doneres til humanitære og kulturelle formål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078