Økonomi og alsidighed fra Kramer Allrad
Nye læssemaskiner fra Kramer Allrad bringer økonomi og alsidighed op i et højere niveau
Med Kramer Allrad 550 og 650 har den tyske læssemaskine-specialist lanceret to nye maskiner i 0,6 m3-klassen, der hovedsageligt retter sig mod kunder i byggebranchen, anlægsgartnere, anlægsentreprenører, udlejning og kommuner. Som produktansvarlig Michael Kjeldsen ved den danske importør Erenfred Pedersen A/S forklarer: "Med maskinernes optimerede forhold mellem effekt og vægt samt deres unikke manøvredygtighed, tilbyder begge maskiner et hidtil uset niveau af effektivitet sammenlignet med maskinernes størrelse og energi behov".
Effektivitet på detaljen
Kramer har taget de faktorer, der er afgørende for brugeren, og integreret dem ved udformningen af sine maskiner.
Dette ses bl.a. på nyttelast forholdet som er et imponerende eksempel på maskinernes effektivitet. Samtidig med at det hydrauliske system og stærke køremotorfunktioner gør at Kramer Allrad 650 kan nøjes med en økonomisk og støjsvag 48 HK dieselmotor. Kramer Allrad 550 er "lillebroren" som er den ideelle løsning til kunder, som ikke kræver hele spektret af ydeevne.
For at opnå kompakte dimensioner, fremragende manøvredygtighed og en kort venderadius, er motorens retning blevet ændret. Dette er sket samtidig med at den lette serviceadgang er bibeholdt via en stor motoråbning. Et tilvalg af laststabilisator øger også sikkerheden og komforten og beskytter samtidig maskinen.
Ikke knækstyret
Ligesom alle øvrige Kramer Allrad modeller bygger hemmeligheden bag Kramers køreregenskaber på 4-hjulstyret chassis. 4-hjulstyring giver en høj stabilitet på grund af et konstant tyngdepunkt midt på maskinen. Dette betyder, at maskinen i både smalle kurver og på ujævn terræn opnår optimal balance, således at maskinen undgår at vælte. Et sikkerheds argument der er svært at slå.
Kramer Allrad forhandles af Erenfred Pedersen A/S, som yderligere leverer en lang række maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen. Firmaet har afdelinger i Aalborg, Kolding og København med dertil hørende servicecentre.