Landskab binder Fanø sammen
Det nedslidte idrætsanlæg med gamle boldbaner mellem Fanø Hallen og Nordby Skole omdannes til et nyt udendørs aktivitetsområde med aktiviteter inden for bold og cykling, petanque- og agilitybaner, klatremøbler og et udendørs bibliotek. Områdets aktiviteter og stier fortsætter desuden som motionsruter og oplevelser videre ud i det omgivende landskab. Udviklingen af aktivitetsområdet er sket i samarbejde mellem GHB Landskabsarkitekter og en række lokale foreninger, borgere og kommunens parter. Arbejdet forventes igangsat i løbet af foråret 2012, og projektet forventes indviet omkring påske 2013. Realdania støtter projektet med 3,6 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden bidrager med to mio. kr. og Fanø Kommune med tre mio. kr.