Kulturarv i Hedehusene skal bevares
I midten af 1900-tallet skramlede togvognene stadig afsted fra grusgravene, og skorstenene dampede fra teglværket. Og siden opstod kalksandstensfabrik og betonelementfabrikken Spæncom på stedet. I dag er produktionen begge steder ophørt, men de efterladte fabriksbygninger, det arrede landskab og de små selvbyggerboliger til arbejderne giver Hedehusene en særlig identitet, som man dog ofte skal have et trænet øje for at bemærke.
Når Hedehusene bliver områdefornyet i løbet af de kommende år, kommer det til at ske i respekt for byens særlige kulturhistoriske arv. Et nyt projekt skal kortlægge og udnytte Industrikulturens præg på landskaber og bygninger.
I løbet af 2012 skal byens attraktioner kortlægges og formidles til byens borgere og private developere. Og til det formål har Høje-Taastrup Kommune fået en bevilling på knap en mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Borgmester Michael Ziegler (K) ser gerne Hedehusene positioneret i folks bevidsthed som andet og mere end et parcelhuskvarter.
- Kaffesurrogatfabrikken, Industribyen og Kallerup Grusgrav er områder, der oser af kulturhistorie, som Hedehusene kan udnytte. Mange af de gamle bygninger, såsom Hedehusene Station, er en slags monumenter, der forener værdier som hygge og hårdt arbejde og gør Hedehusene til meget mere end en forstad eller en soveby, siger han.
I dag er Hedeland syd for Hedehusene, med dets opera, skibakke og vandrestier et skoleeksempel på, hvordan et landskab, der er formet af industrialderen, kan udnyttes i dag, til rekreation og oplevelser. Med en byplan, der værdsætter, udnytter og sparker liv i de gamle, historiske bygninger kan byen også udnytte fortiden, så Hedehusene får mere atmosfære og en styrket identitet.
