23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

VANDLØB - HOLSTED: Vejen Kommune fjerner stemmeværket ved Holsted Mølledam sidst på sommeren i år for at skaffe fri passage for snæblen og for at skaffe gydeområde for blandt andet laks og ørred.

Når vandet således ikke længere stemmes op, vil Mølledammen forsvinde, hvilket nogle lodsejere er kede af. De foreslår, at åen flyttes til den nordlige side af den gamle Mølledam i stedet for til det oprindelige løb langs sydbredden. På den måde skulle man få det bredest mulige vandløb.

Projektet er budgetteret til 1,5 mio. kr., og Rambøll er hyret til at udforme det konkrete projekt. Det fortæller Jydske Vestkysten.

solfangere - kolding: Kolding Kommune er klar med et forslag til lokalplan, der vil gøre det muligt at etablere ikke mindre end 11.000 kvm stort solfangeranlæg langs Kongevej for enden af Ravnhavevej.

Forslaget fremlægges sammen med et kommuneplantillæg til høring i perioden fra 21. marts til 16. maj.

GENBRUGSPLADS - lØGUMKLOSTER: Efter sommerferien starter en omfattende renovering af genbrugspladsen i Løgumkloster, skriver Jydske Vestkysten.

Den nuværende plads er ikke tidssvarende, og presset på pladsen har gennem de seneste år været stigende.

Tønder Forsyning har derfor besluttet at renoverepladsen for 5,3 mio. kr.

REGION SJÆLLAND

BYGGEMODNING - RINGSTED: Ringsted Byråd sagde på sit seneste møde god for at igangsætte byggemodningen af udstykning 52 Østre Parkvej og frigive penge hertil.

Området planlægges byggemodnet i løbet af i år, sådan at grundene kan stå klar til overtagelse ved årsskiftet.

Det er planen, at der skal udstykkes fem relativt store parcelhusgrunde.

Udstykningen er ikke med på investeringsoversigten, men kan finansieres ved at udskyde byggemodningen af Udstykning 47 Vetterslev til 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094