Gnisten mangler
Trængslen i messehallernes korridorer har været til at mærke på allernærmeste hånd, og antallet af innovative, energirigtige koncepter til energirenovering og nybyggeri er så stort, at der skal en ualmindeligt lang huskeliste og stoppede poser med informationsmateriale til for at få et fyldestgørende overblik over mulighederne.
Alle de klimarigtige løsninger og koncepter på standene har et til fælles: De er alle sammen opfundet med det formål at spare på energiforbruget i byggeriet; mest af alt, men selvfølgelig også for at tjene penge på produkterne. Og så er vi ved at være fremme ved noget væsentligt:
Når nu bygningsejere kan spare store summer ved at implementere de forskellige klimarigtige løsninger i deres bygninger, hvorfor sker det så ikke i langt højere grad, end tilfældet faktuelt er? Svaret kan være flere, men faktum er, at gnisten mangler til at skyde klimaraketten helt op i de højere luftlag.
Det kan der så igen være flere forklaringer på. For de private boligejeres vedkommende er den ligetil; der er simpelthen mangel på penge bag ligusterhækkene, og hverken realkreditinstitutter eller banker smider om sig med udlånene i den aktuelle økonomiske situation.
Det er tilsyneladende kun et mindretal af de private forbrugere, der kan se forretningen i energitiltag og har overskud nok til at afvente forrentningen, og derfor sidder det politiske system med tændsatsen til klimaraketten. Den ligger enten i direkte tilskud eller i fradragsordninger i en størrelsesorden, der er tilstrækkeligt attraktive for den enkelte forbruger. Men også riget fattes penge i øjeblikket, så gunstige forbrugertilskud er nok ikke lige det, finansministeren påtænker at søge tilslutning til i Folketinget.
Alligevel er politisk fokus på byggeriets energitilstand nødvendig; ikke kun for byggeriets og forbrugernes skyld, men også for statens egen skyld. Staten er landets ubetinget største bygningsejer og forvalter og dermed også landets største energiforbruger og CO2-producent, så der vil være tilsvarende stor økonomisk gevinst for staten ved at klimasikre sig selv.
Og det skal naturligvis ikke være på den måde, som direktionen i landets altdominerende energikoncern DONG har valgt at gøre. Derfor er der god idé for staten i at se på, hvad byggebranchen har at tilbyde på området, selv om branchen selvfølgelig også skal tage sig betalt.