23948sdkhjf

Dyrskuet også ramt af vejret

Roskilde Dyrkue fik væsentligt færre gæster i år, og det var til dels vejret, der var synderen
Lige godt 80.000 mennesker besøgte denne gang Roskilde Dyrskue, og det er 17.000 færre end sidste år. Men der er ifølge arrangørerne to væsentlige årsager til forskellen i besøgstallet. Den ene er vejret. Fredagen sejlede i vand, fuldstændigt som var det Entreprenør & Håndværk i Herning. Men samtidig var fredagen en almindelig arbejdsdag, hvor det sidste år ramte Kristi Himmelfartsdag. de to ting i forening udgjorde faktisk, at der fredag kom 17.000 færre gæster.

Maskinudstillingen var ellers større end nogensinde med ikke færre end 160 udstillere inden for landbruget, den grønne sektor og entreprenørsektoren.

Tynd fredag

Og der var masser af gæster igennem de tre dage, dog var det lidt tyndt besat om fredagen, hvor udstillerne og de enkelte fremmødte krøb sammen under paraplyer og i teltene.

- Det er rigtigt entreprenørvejr, sagde Flemming Holmgreen fra Volvo Entreprenørmaskiner. Han har deltaget i et hav af udstillinger, så dette vejr kom sådan set ikke bag på ham. Dog havde han en enkelt kommentar:

- Det er dog alligevel pokkers, at det lige skal ramme to gange i træk.

På Volvo-standen glædede man sig dog over, at der er ved at være lidt gang i sagerne igen, efter et par hårde år med krise og tilbageholdenhed.

Fint salg

Også hos Peter Daugbjerg, der har fået Hyundai-importen, bandede man noget over vejret, og skulle jævnligt tømme markisen for vand, Men humøret fejlede ingenting. For den nye import af Hyundai maskinerne er kommet rigtigt godt fra land med 18 solgte maskiner, og det er allerede på nuværende tidspunkt langt foran budgettet for indeværende år.

Hos Ib Hansen var der også lidt gang i både servering af pølser og vand, mens handlen gik lystigt med småt og stort.

- Regn eller ej, så skal der handles, sagde en glad Ib Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094