23948sdkhjf

Stilladsfirma får stor bøde

Et Nyborg-baseret stilladsfirma har fået en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven
Allan Stillads fra Nyborg har måttet indkassere en bøde på 40.000 kr. i forbindelse med en dom, der netop er afsagt i Svendborg Byret.

Bøden er resultatet af en arbejdsulykke, hvor en stilladsmedarbejder faldt syv meter ned fra et stillads, hvor der ikke var påmonteret rækværk, og hvor den pågældende medarbejder ikke var sikret med line.

Den pågældende medarbejder kom voldsomt til skade og er endnu ikke i arbejde.

Tidligere omtalt

Licitationen - Byggeriets Dagblad har tidligere omtalt firmaet, der er startet i 2006, hvor Allan Pedersen overtog sit gamle firma, som han havde solgt. Han ville bygge det op igen og har siden haft godt at lave.

Har ikke overtrådt

Ulykken skete sidste år, og ifølge Fyns Stifttidende forklarer Allan Pedersen, at han ikke mener at have overtrådt de “uklare regler", men at han sparer en arbejdsgang ved at arbejde på denne måde. Han mente heller ikke, at der var et behov for rækværk øverst oppe på stilladset. Han har nu 14 dage til at anke dommen.

Medarbejderen der faldt ned, har fået flere skader på blandt andet ryggen, og er i genoptræning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094