En af Nordeuropas største grossister inden for el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter, danske Solar med hovedsæde i Kolding, oplevede en omsætningsfremgang på 9,3 procent til 11,4 mia. kr. i 2011. Til gengæld kunne bundlinjen ikke følge med, idet resultatet før skat faldt fra 263,2 til 145,7 mio. kr., fremgår det af Solars regnskab for 2011, der blev fremlagt i går.
Koncernchef Flemming H. Tomdrup betegner 2011 som et udfordrende år, hvor Solar har manøvreret mellem den daglige drift, stort opkøb og arbejdet med det nye forretningskoncept Solar 8000.
Solar forventer en omsætning på mellem 12,3 og 12,8 mia. kr. i 2012.