Forligsmanden kunne ikke forlige vvs-området
Heller ikke et sidste forsøg i Forligsinstitutionen kunne skabe enighed om vvs-overenskomsten
Forligsmanden havde onsdag kaldt arbejdsgiverne fra Tekniq og lønmodtagerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal til et sidste forsøg på at skabe et forlig, men uenighederne om akkordbestemmelserne er så store, at end ikke forligsmanden kunne forlige organisationerne.
Parterne beskylder gensidigt hinanden for at være skyld i, at man ikke har kunnet blive enige. Begge sider siger, at modpartens krav vil koste danske arbejdspladser.
- Arbejdsgiverne vil have fjernet værnebestemmelsen, som har vist sig som et effektivt værn imod social dumping og unfair konkurrence, siger Max Meyer, forbundsformand for Blik og Rør.
- Uden værnebestemmelsen vil alt arbejde kunne udføres på mindsteløn uden at vi har mulighed for at kræve en kontrolopmåling, så arbejdet kan prissættes efter prislisten. Det betyder, at danske firmaer ikke kan konkurrere med udenlandske firmaer. Det er ren gift for de mange små og mellemstore vvs-virksomheder, hvor hovedparten af vores medlemmer arbejder, siger han.
Mindstelønnen er i dag knap 106 kroner i timen.
Ønske om smidighed
Arbejdsgiverne har efterspurgt større fleksibilitet.
- Vi har ønsket at modernisere akkordreglerne, så de bliver mere smidige. I forhold til akkordregler inden for de øvrige byggefag er vvs-områdets regler de mest ufleksible. Det koster arbejdspladser i branchen. Vi efterlyser muligheder for at indgå lokale aftaler, hvor virksomhed og svende er enige om at fravige de gængse akkordbestemmelser. Den mulighed fungerer på andre overenskomstområder. Denne fleksibilitet er nødvendig for at udvikle branchens konkurrenceevne i forhold til såvel andre brancher som udenlandske virksomheder. Vi vil ikke smide det gamle helt væk, blot gøre det hele mere smidigt, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq.
Tilbød nulløsning
Max Meyer oplyser, at lønmodtagerorganisationerne i den sidste fase tilbød en nul-regulering af prislisterne, mod at provenuet fra den regulering på 2,5 procent af akkorderne, som er aftalt i andre byggeforlig, blev indarbejdet andre steder i overenskomsten.
- Det sagde arbejdsgiverne nej til. De ønskede en overenskomst, der er billigere end de øvrige bygge-overenskomster, og det kan vi naturligvis ikke acceptere. Det er hele forhandlingsudvalget enig i, siger han.
Niels Jørgen Hansen afviser, at Tekniq har ønsket en overenskomstfornyelse, der er billigere, end hvad der i øvrigt er indgået af forlig.
Anstrengt samarbejde
Sammenbruddet vil ifølge Max Meyer smitte af på samarbejdet i den kommende overenskomstperiode.
- Forholdet bliver uden tvivl mere anstrengt. Vi må nu overveje situationen i vores hovedbestyrelse, men der kommer en reaktion. Man kunne forestille sig, at vi opfordrer vores medlemmer til stringent at overholde akkordretten og bruge prislisten i stedet for at lave slumpakkorder, siger Max Meyer.
Niels Jørgen Hansen svarer, at uenigheden om overenskomsten ikke bør smitte af på det generelle samarbejde.
- Organisationerne har for brug en god dialog om branchens forhold. Det er til gavn for begge parter, siger han.
Vvs-området er det eneste byggeområde, hvor parterne ikke har kunnet opnå forlig.
