Grønne job i tusindvis på spil
Hvis EU-landenes regeringer er lige så ambitiøse som Europa-Parlamentet skabes der to millioner nye grønne job
Europa-Parlamentet har netop vedtaget et meget ambitiøst udspil til nyt direktiv om energieffektivitet, som forpligter de enkelte lande til årligt at energirenovere 2,5 procent af alle offentligt ejede bygninger og spare 20 procent på energien inden 2020. Med parlamentets beslutning kan det danske formandskab med klimaminister Martin Lidegaard (R) for bordenden nu gå i gang med forhandlinger med sine ministerkolleger og med Europa-Parlamentet.
Det er det danske parlamentsmedlem Britta Thomsen, der har været de europæiske socialdemokraters forhandlingsleder på direktivforslaget. Hun er ikke i tvivl om, at der venter det danske formandskab noget af en udfordring.
- Men formandskabet skal begynde forhandlingerne i løbet af få uger. En hurtig proces er nødvendig, hvis parterne skal nå til enighed under det danske formandskab. Der er nemlig langt fra parlamentets ambitioner til Ministerrådets udspil, som bliver tyndere og tyndere for hver gang medlemslandene mødes, siger hun.
Det er især spørgsmålet om bindende mål, som skiller parterne. Parlamentet mener, at de enkelte lande skal forpligtes juridisk til at spare 20 procent på energien inden 2020, men det har flere medlemslande pure afvist.
Alle offentlige bygninger
Både Dansk Byggeri og BAT-kartellet glæder sig over de ambitiøse meldinger fra Europa-Parlamentet. Begge organisationer kalder det helt afgørende, at alle offentlige ejede bygninger omfattes af forslaget. I Ministerrådet er der meget stærke kræfter, der arbejder for, at det alene bliver statslige bygninger, der skal energirenoveres.
- Det vil udvande forslaget til tæt på det rene ingenting. Skal det have mening og sende et signal om, at det offentlige går forrest, når vi skal energirenovere vores bygninger, så skal det naturligvis være alle offentlige bygninger, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri, er enig.
- De statslige bygninger udgør kun to procent af bygningsmassen, mens alle de offentlige bygninger under ét udgør godt seks procent, og hvis den offentlige sektor skal være motor for det marked, der ligger i energirenovering af også vores boliger, så skal det naturligvis være alle offentlige bygninger, der over en periode skal reducere energiforbruget, siger hun.
Begge organisationer gør samtidig opmærksom på, at når kommunerne omfattes af kravene, skabes der samtidig muligheder for lokalt erhvervsliv for at få del i de offentlige investeringer.
Enorme besparelser
Det er udsigten til grønne job, udvikling af ny teknologi og investeringer, der betaler sig selv tilbage i kraft af mindre energiforbrug, der skal drive forslaget gennem.
Britta Thomsen vurderer, at EU-landene med energirenoveringerne kan spare fire milliarder tønder olie om året - svarende til 400 milliarder euro eller nok til at betale lønnen for 10 millioner europæiske arbejdere i et helt år.
- Hvis vi skal tage EU’s snak om grøn vækst alvorligt, så har chancen aldrig nogensinde været større. Man må derfor oprigtigt håbe på, at det hele ikke køres baglæns af finansministre, der ikke kan finde pengene til investeringerne, men hellere vil betale for olieimport, siger Gunde Odgaard.
Han understreger dog, at der - hvis galt skulle være - ikke er noget til hinder for, at Danmark går enegang og gennemfører energimålene uanset hvad Ministerrådet når til enighed om.
