23948sdkhjf

Indeklima får sit eget forskningscenter

En bredere kreds af byggeriets aktører skal i spil som aftagere af forskningsbaseret viden på indeklimaområdet
Der har gennem mange år været et nært samarbejde mellem den offentlige forskning på indeklimaområdet og byggeindustrien i form af producenter af materialer og komponenter, for eksempel til ventilationssystemer.

Nu ønsker en gruppe indeklimaforskere at udbrede dette samarbejde til at omfatte en bredere kreds, blandt andet ved at danne nogle interessentnetværk, som skal omsætte forskernes resultater til praktiske løsninger i byggeriet.

- Vi oplever, at der er et påtrængende behov for en bredere dialog mellem forskerne og bygge- og boligsektorens praktikere, sådan at en større del af den viden, vi opnår i indeklimaforskningen, vitterligt medfører indeklimamæssige forbedringer, siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Torben Sigsgaard er leder af Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (Cisbo), som er et forskningscenter uden mure, finansieret af Realdania. Det er også Realdania, som har initieret idéen om at prioritere samarbejdet mellem forskning og praksis for at få en bredere kreds af byggeriets aktører i spil som aftagere af forskningsbaseret viden på indeklimaområdet.

Startskud 17. april

Cisbo er i fuld gang med en række store forskningsprojekter, som skal forbedre vores viden om de komplekse forhold, der påvirker indeklimaet i boliger.

Torben Sigsgaard og hans kolleger i Cisbo inviterer nu bygge- og boligsektorens aktører med interesser på indeklimaområdet til en konference i København 17. april, hvor de vil præsentere centrets første resultater og diskutere, hvor og hvordan resultaterne kan implementeres.

- Startskuddet til vores bredere samarbejde lyder 17. april, og jeg håber, at konferencen vil bære frugt i form af nye, varige samarbejdsrelationer mellem forskere og virksomheder, siger Torben Sigsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109