23948sdkhjf

Tekniske uddannelser smelter sammen

Bestyrelserne for henholdsvis DTU og IHK godkender oplægget til fusion mellem de to institutioner
Danmark Tekniske Universitet, DTU og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusionerer den 1. januar 2013.

Det sker under forudsætning af, at uddannelsesminister Morten Østergaard godkender fusionen, og at de respektive bestyrelser efterfølgende accepterer ministerens betingelser.

Målet med den foreslåede fusion, hvor institutionerne i dag repræsenterer godt 3.500 diplomingeniørstuderende, er at kunne uddanne endnu flere og mere innovative diplomingeniører til erhvervslivet.

Bestyrelsesformand for DTU Sten Scheibye er yderst tilfreds med, at parterne nu er nået så langt i forberedelserne til en fusion.

- Fusionen skal både bidrage til at indfri regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse, ligesom den skal imødekomme erhvervslivets behov om flere ingeniører, der er løsningsorienterede og innovative, siger han.

Basis i Ballerup

Det er fusionsparternes vision, at Ballerup campus, Ingeniørhøjskolens nuværende campus, skal være et flagskib for diplomingeniøruddannelserne i Danmark.

Her vil de studerende fremover møde både undervisere med uddannelseskompetencer, der er forankret i erhvervslivet og undervisere tilknyttet forsknings- og udviklingsmiljøer i verdensklasse.

- Det giver ikke blot de studerende et meget varieret udbud af ingeniøruddannelser med valgfrie kurser tilpasset deres interesser, men også mulighed for at finde rollemodeller blandt underviserne, vurderer Lars Goldschmidt, der er bestyrelsesformand for IHK:

- Den foreslåede fusion vil styrke diplomingeniøruddannelserne markant. Der bliver tale om landets største uddannelsessted for diplomingeniører af højeste kvalitet.

- Samtidig giver fusionen unikke muligheder for at udbygge og udvikle Ballerup campus, siger Lars Goldschmidt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.54