23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

JYLLINGE: Sagen om en ny lokalplan for Jyllingecenteret fortsætter, og den 28. januar er der igen borgermøde om sagen.

Årsagen til det nye borgermøde er, at projektet midt under den seneste høringsperiode blev markant ændret fra den måske kommende bygherre, FH Gruppen med direktør Flemming Holberg Fenger i spidsen, skriver Dagbladet Roskilde. Ændringerne kom på baggrund af massiv kritik fra forskellige borgere.

I forhold til den plan, der var i høring i foråret, er den østlige boligblok flyttet til en placering ud mod Jyllinge Parkvej. En anden ændring er højden på centerbygningen, som nu planlægges opført i ét plan ud mod rundkørslen og Planetvej og i to plan ved det nuværende center, hvor hele centerbygningen i de første planer var i to etager.

Forvaltningen i Roskilde Kommune anbefaler, at politikerne siger ja til det nye lokalplanforslag.

REGION SYDDANMARK

BILLUND: Billund Kommune har vedtaget at fremlægge Forslag til lokalplan nr. 269 – Centerformål ved det tidligere posthus på Hovedgaden i Billund til offentlig høring. Lokalplanen er tilvejebragt for at åbne mulighed for at anvende ejendommen til centerformål.

Forslag er fremlagt til debat frem til den 25. februar, hvorefter Billund Byråd tager stilling til, om forslagene skal vedtages endeligt, Kommunen har gennemført en såkaldt screening af planforslaget, og har på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planen.

REGION MIDTJYLLAND

STRUERer Kommune har fremlagt et nyt forslag til lokalplan for udbygning af Venø Efterskole til offentlig høring.

Forslaget giver mulighed for udvidelse af efterskolen med etablering af en boldbane og en multianvendelig hal. I forhold til den eksisterende lokalplan muliggør forslaget en anden placering af hallen på et areal syd for skolen. Planforslaget er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 8. januar til den 5. marts.

REGION NORDJYLLAND

HJØRRING: Selv om Miljøminister Ida Auken vurderer, at et påtænkt bydelscenter på Ringvejen ved A-Z i Hjørring vil være i strid med planloven, vil et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune alligevel sende et lokalplanforslag, der kan bane vejen for et sådant center, i høring.

Det er Hjørring Byråd, der på sit møde senere i januar, skal træffe den endelig beslutning om, hvorvidt lokalplanforslaget skal sendes i høring eller ej.

NØRRESUNDBY: Aalborg Byråd har godkendt forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og redegørelse for bæredygtighed for et område i Havnegade på Nordhavnen i Nørresundby.

Aalborg Havn satte primo 2012 arealet umiddelbart øst for Limfjordsbroen på Nørresundby Havnefront til salg. I udbudsmaterialet var der fra sælgers side opbakning til at ville medvirke til at fremme en lokalplan, der med en bebyggelsesprocent på maksimalt 125 muliggør boliger, kontorer, butikker og en dagligvarebutik. Arealet er solgt til en privat bygherre, og handlen er betinget af en lokalplan, der muliggør byggeri i form af hotel, restaurant, en dagligvarebutik samt bolig- og kontorbyggeri.

I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren/sælgeren af arealet om finansiering af et nyt signalreguleret kryds mellem Havnegade og Østerbrogade samt ombygning af Østerbrogade på strækningen fra Brolandingen til Engvej.

Indsigelsesfristen udløber 12. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078