København klar med bæredygtig beregner
Københavns Kommune har videreudviklet sit totaløkonomiske værktøj til også at rumme social og miljømæssig bæredygtighed
- Det handler overordnet om, at vi gerne vil have en samlet tilgang til byggeriet. Man tænker ofte mest på økonomien, når man skal igangsætte og styre byggeprojekter, og så kommer de andre elementer ind fra højre. Vi ser en fordel i at have det hele på bordet samlet, fortæller projektleder Jens Runge fra Københavns Ejendomme, som er en del af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.
Værktøjet er en videreudvikling af det totaløkonomiske værktøj, som Københavns Ejendomme introducerede sidste år.
- Vi har i samarbejde med flere rådgivningsfirmaer lavet en ny version af vores Projektberegner - en version 2.0, og vi vil løbende arbejde videre på den for at optimere den, siger Jens Runge, som forventer, at Københavns Kommune vil anvende den nye opdaterede beregner på mellem fem og 10 nye byggeprojekter i 2014.
Til sammenligning
Københavns Ejendomme har udarbejdet en definition af bæredygtighed, som indeholder de tre former for bæredygtighed. Det er på baggrund af bæredygtighedsdefinitionen, at projektberegneren er blevet opdateret. Nogle af elementerne i beregneren kan ikke prisættes - eksempelvis elementer af social bæredygtighed - og derfor skal der også foregå en tildeling af point på baggrund af en konkret faglig helhedsorienteret vurdering.
- Vi har oversat de forskellige definitioner til spørgsmål. Projektberegneren indeholder spørgsmål som: Hvilke konsekvenser har den valgte løsning for brugerne generelt, for indeklimaet, for udearealer og tilgængelighed, forklarer Jens Runge.
Som svar på de forskellige spørgsmål skal man give point.
- Så kan man se på oversigtsarket, hvor mange point de enkelte løsninger har fået på forskellige områder, og dermed kan man sammenligne de forskellige løsninger, man arbejder med, siger Jens Runge og fortsætter:
- Der er ikke nogen automatik i det. Man taler sig frem til det, og det opfatter vi som en styrke, for på den måde får man skabt dialog omkring byggeriet.
Foregangskommune
Københavns Kommune var med det totaløkonomiske værktøj en af de første offentlige bygherrer i Danmark, som har udviklet værktøj til at håndtere totaløkonomi, og det samme gælder nu, hvor bæredygtighed i flere afskygninger er kommet ind over.
- Jeg har ikke kendskab til, at andre kommuner har lavet noget tilsvarende. Københavns Kommune er også kendetegnet ved at være en af de første med den type tiltag, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Han er meget positiv over for det værktøj, som kommunen har udviklet.
- Det gør, at nogle andre aspekter end økonomi også kommer ind og bliver værdisat, og på den måde kan man få valgt et projekt, som samlet set er bedst for kommunen. Styrken er, at det tvinger bygherren til fra starten af at stille spørgsmålet: Hvad er et godt projekt? Udfordringen er tit, at man slet ikke har taget stilling til det, og først bagefter, når byggeprojektet står færdigt, finder ud af, at nogle aspekter mangler, siger han.
Værktøjet
Ud over økonomisk bæredygtighed omhandler værktøjet også social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed.
Miljømæssigt bæredygtige bygninger bygges og driftes med fokus på miljøet og klimaet, herunder et lavt forbrug af el, vand og varme og optimal affaldshåndtering.
Bygninger, der er socialt bæredygtige ifølge Københavns Kommunes definition, har et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen. Samtidig udvikles de i samarbejde med brugerne, så brugernes behov i højere grad tilgodeses i arkitektur, indeklima, tilgængelighed og udendørs arealer.
Projektberegneren ligger offentligt tilgængeligt på Københavns Ejendommes hjemmeside, og kommunen inviterer andre offentlige bygherrer til også at anvende værktøjet.
