Stigende boligpriser
- Boligpriserne er steget en smule i juli, men svinger en del fra måned til måned. Ser man bort fra udsvingene har boligpriserne i grove træk ligget stille siden nytår. En stabilisering af priserne kan forhåbentlig bidrage til, at færre boligkøbere holder sig tilbage. Dertil kommer, at boligkøberne netop nu har mulighed for at sidde med en historisk lav ydelse på deres lån som følge af de lave renter, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.
Realkreditrådets udbudsstatistik viser, at udbudspriserne er blevet omkring 17 procent lavere i samme periode. Det seneste år er udbudspriserne faldet 4,7 procent.