Gamle dyder møder ny virkelighed
Byggebranchen lider under manglende forståelse for at ting tager tid. Det giver stress i rådgiverbranchen, hvis man ikke finder de rigtige værktøjer, siger direktør i rådgivervirksomhed. Arkitektforeningen peger på god ledelse og god organisering som vejen til bedre stresshåndtering
Der er nok at blive fortravlet og stresset over i byggeriets rådgivende led.
Og flere sager, senest en aktuel sag hos Arkitektforbundet, viser da også, at arbejdsbetingede stressbelastninger kan føre til alvorlige sygdomsforløb.
Men der er også måder at håndtere de værste belastninger på. Hos rådgivningsvirksomheden ai-gruppen, der har både ingeniører og arkitekter ansat, siger direktør Jan B. Sørensen:
- I vores branche er vi notorisk bannerførere for stress, og stress er vores branches svøbe. Projekter har en tendens til at have lavpunkter, højdepunkter og konfliktpunkter, der alle latent kan give stress, siger han til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Også hos ai-gruppen har der været eksempler på medarbejdere, der som forebyggelse mod virkelig at gå ned med stress, har måtte tage en time-out.
- Men vi er blevet bedre til at se symptomerne, vi vil ikke acceptere stress og taler åbent om, at vi ikke vil have stress. Derfor har vi indført kantinemøder og andre fora, hvor det indgår som naturligt element at tale om de belastninger, vores arbejde kan føre med sig, siger Jan B. Sørensen, der blandt andet forsøger at få alle til at holde øje med, om en kollega bliver for indadvendt eller på anden måde viser tegn på at være presset.
- Jeg er ikke bleg for at sige, at jeg selv presser mine medarbejdere, men jeg respekterer også hvis de siger, at byrden er blevet for stor og at han/hun må have supplerende folk på opgaven. Det skal ikke være tabu.
Ingen forståelse
Ai-gruppens direktør mener, at byggebranchen som helhed lider under manglende forståelse for, at ting tager tid.
- For bygherrer og andre man arbejder for, er der ikke forståelse for det. Der er en idé om, at det hele kan laves på halve tid. Vi er oppe mod at skulle acceptere arbejdsbetingelser, som ikke er rimelige.
Og mails, mobiler og sms’er er med til at sætte pres på den enkelte. Jeg har eksempler på, at det er kotyme hos de store entreprenører at bombardere totalrådgiverne med alle mulige ting, som man regner med at få svar på med det samme. Men måske skulle entreprenøren have læst vores materiale mere nøje igennem, siger Jan B. Sørensen.
Udflydende arbejdstid
Også hos Arkitektforeningen mener formand Natalie Mossin, at hvadenten man arbejder på tegnestue eller andet, så arbejder man i dag i projektorganisationer, og det påvirker på godt og ondt rammerne for hvor meget man får adskilt fritid og arbejdsliv.
- Man følger projekternes puls og tager meget med hjem på mail og computer. Det er vilkår, der også har gode ting, det giver energi og dynamik og man føler engagement og ejerskab til sine projekter. Men man skal finde ud af at håndtere bølgerne af arbejdspres, og tendensen er jo at "det kan godt være du er på ferie, men kan du ikke lige tjekke din mail én gang om dagen og holde sagen kørende", siger Natalie Mossin til Licitationen.
- Derfor skal den gamle arkitektkultur om at vi er til rådighed for kunden i dag kombineres med de krav, der ikke vil se røde tal på bundlinjen - og det giver konflikter. Er man for givende, giver det måske røde tal. Og er man ikke for givende bliver projektet dårligere. Så lavkonjunkturen gør, at de gammeldags dyder med at være til rådighed møder en anden virkelighed, siger hun.
Derfor handler det ifølge Natelie Mossin om god ledelse og god organisering.
- I et velkørende projekt rækker timerne længere. Det er udfordring for virksomhederne, hvordan man udvikler og justerer sin måde at arbejde på, så stressen ikke ender hos den enkelte projektleder og medarbejder, men inddæmmes i hele organisationen, siger hun.
