23948sdkhjf

Bakker op om demensindretning

Boligordfører og Dansk Byggeri er positive over for Ældre Sagens forslag
En øget udbredelse af, hvilke tiltag der kan gøre hverdagen bedre for ældre, der lider af demens, taler både Dansk Byggeri og Socialdemokraternes by- og boligordfører for, men et egentligt lovkrav er man ikke tilhænger af.

- Der er fornuftigt at få diskuteret igennem, hvordan man indretter boligerne fremadrettet, men egentlig lovgivning på området, synes jeg ikke, at der skal til. Det kan være en dårlig idé at l0vgive på et sådant felt, da det kan medføre, at man ikke får udviklet nogle nye måder at gøre tingene på. Det skal også være op til den enkelte kommune at afgøre, hvilke behov man står med, siger Jan Johansen (S), by- og boligordfører for Socialdemokraterne og medlem af By- og Boligudvalget.

Han peger i stedet på, at en vejledning, som kommunerne kan benytte sig af, er vejen frem:

- Det nytter ikke noget, at kommunerne skal opfinde den dybe tallerken hver gang, så jeg er fortaler for, at man udarbejder en vejledning, der hjælper med at brede budskabet ud om, hvordan man indretter bedst muligt til demente.

Vidunderligt enkelt

Dansk Byggeri er heller ikke fortaler for et egentligt lovkrav, men bakker op om Ældre Sagens budskaber.

- Mange af de forslag, som Ældre Sagen er kommet med, koster ikke noget videre og vil i høj grad være med til at lette livet for mange. Flere forslag er vidunderligt enkle, så det er bare med at komme i gang, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius og uddyber:

- Jeg tror ikke, at bygherrerne bare vælger at se bort fra det, når de bliver gjort opmærksom på det. Hvis man for eksempel gør opmærksom på, at det er en dårlig idé at anvende glas til altaner, tror jeg de fleste vil sige: Nårh ja, det er også rigtigt.

Torben Liborius påpeger dog, at der blandt kommunerne er et stort fokus på pris, og at det i den sammenhæng er vigtigt fra starten af at tænke nogle af løsningerne ind, når man står og skal bygge nyt, da det kan koste mere at indføre det efterfølgende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078