Sløjfestier og farveforskelle skaber bedre plejeboliger
Det behøver ifølge Ældre Sagen ikke koste mange penge at demensindrette plejeboliger
- Man er desværre alt for dårlig til at tænke demens-indretning ind, når der skal bygges nye plejeboliger, og når der skal renoveres. De forskellige tiltag, som vi foreslår, koster ikke så mange penge. For eksempel kan man male vægge og døre i forskellige farver, så demente tydeligt kan se forskel, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler og fortsætter:
- Derudover kan man sætte fotos af beboere på døren til deres bolig, så de nemt kan finde hjem. Det sker jo desværre af og til, at en beboer kommer til at lægge sig ind i naboens seng.
Margrethe Kähler fortæller, at man regner med, at omkring to tredjedele af de ældre, der bor i plejebolig lider af demenssygdom.
- Velfærdsteknologien i dag gør, at mange ældre kan blive boende hjemme i længere tid, før de flytter på plejehjem eller helt undgå at flytte i plejebolig. De kommende år stiger antallet af 80+ årige, og da høj alder er en risikofaktor for demens, vil der komme endnu flere i plejeboligerne, som er demente. Mennesker med demens kan ikke klare sig derhjemme. De bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når de går ud. Det giver god mening at fremtidssikre plejeboligerne allerede fra starten af, da det er med til at gøre både personalet og de ældre mere rolige, og de trives bedre, forklarer hun.
Den påstand bakkes også op af Sundhedsstyrelsens rapport "National klinisk retningslinje for demens 2013", hvor Ældresagen har siddet med i arbejdsgruppen. I rapporten står der, "at boligens indretning har indflydelse på dementes trivsel. En hensigtsmæssig indretning kan bidrage til at mindske desorientering, uro og adfærdsforstyrrelser. Mange demente kan profilere af miljøer, der er overskuelige, enkle samt sansemæssigt stimulerende."
Glas er en dårlig idé
Mens det kan hjælpe de demente, at der er en enkel planløsning og klare farveforskelle, er der også ting, man skal holde sig helt fra, når man bygger plejeboliger.
- Det er en meget dårlig idé med glasvægge og glasaltaner. Beboerne brager lige ind i glasvæggene. Altaner med glasvægge er skræmmende, hvis man har en demenssygdom, da man tror, at der ikke er nogen afskærmning, og at man derfor kan falde lige ud, forklarer Margrethe Kähler.
Et eksempel på et plejehjem, hvor der er glasaltaner, er Ørestadens Plejecenter. Margrethe Kähler fortæller, at Københavns Kommune arbejder på at finde en løsning med eksempelvis at sætte noget op på glasfladerne.
Sansehaver med sløjfer
Sansehaver med sløjfede stier er ifølge Ældre Sagen også noget, som de ældre med demens har stor glæde af.
- Demente mennesker har ofte mange fysiske kræfter tilbage, så de vil have stor glæde af at arbejde med planter og blive stimuleret af at se, høre og dufte i sansehaverne. En sti formet som en sløjfe, der ikke leder ud af området, kan forhindre, at de vandrer væk og ikke kan finde tilbage og kommer til skade eller dør. Det er i det hele taget godt, hvis de kan bruge kroppen og ikke falder sammen som en sofakartoffel, siger Margrethe Kähler.
Indretning som lovkrav
I efteråret henvendte Ældre Sagen sig til Minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) og social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) med forslag om at oprette en pulje på 500 mio. kroner, hvor kommuner kan søge om 50 procent i tilskud til demensindretning af plejeboliger, samt at indføre demensindretning som et lovkrav i loven om almene boliger.
- Det er vores drøm, at det bliver gjort til et lovkrav, for så skal alle nok rette ind og få demensindrettet boligerne. Hvis det bliver et lovkrav, vil udviklingen også ske meget hurtigere, siger Margrethe Kähler.
Hun påpeger, at det nu gælder om at få skabt dialog, så bygherrer, ingeniører og arkitekter tænker forslagene ind i nybyggeri og renoveringsprojekter. Ældre Sagen har taget de første spæde skridt til en officiel vejledning sammen med Statens Byggeforskningsinstitut.
