23948sdkhjf

Én død er én for mange

Tunge løft og arbejde i højden stiller krav til sikkerheden på landets byggepladser, og der har heldigvis i de sidste mange år været et stort fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden og gøre ikke mindst byggearbejderne opmærksomme på vigtigheden af at bruge de rette værnemidler.

Derfor er det også positivt, at bygge- og anlægsbranchen nu for femte år i træk kan notere, at antallet af dødsulykker holder sig under 10. Syv mennesker mistede sidste år livet ved bygge- og anlægsarbejde. Heraf er det værd at bemærke, at kun tre var beskæftiget i en bygge- og anlægsvirksomhed.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at bare én dødsulykke i bygge- og anlægbranchen er én for mange. Derfor er er der også behov for at råbe vagt i gevær og det er vigtigt, at branchen ikke hviler på laurbærrene.

For dødsulykker kan ikke bruges som en generel markør for, hvordan det nu går med arbejdsmiljøet og sikkerheden.

Faktum er nemlig, at der fortsat sker alt for mange alvorlige arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, og så sent som fra 2011 til 2012 steg antallet af alvorlige ulykker, hvoraf mange medførte lange sygefraværsperioder for de ulykkesramte.

Det bliver derfor også interessant, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sammen med byggeriets parter i morgen fremlægger en handlingsplan med 50 konkrete initiativer, der skal medvirke til at knække kurven for de alvorlige arbejdsulykker i branchen.

Sådanne planer har det med at skabe megen debat og skabe gode intentioner hos de involverede parter i begyndelsen. Men faren er, at de gode hensigter hurtigt går i glemmebogen, og man forledes til at gøre, som man plejer.

Derfor hviler der et stort ansvar på både virksomheder og ansatte i bygge- og anlægsbranchen for konstant at skabe endnu bedre rammer, der kan sænke antallet af arbejdsulykker.

Det kan kun gøres, hvis virksomheder og ansatte står sammen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078