23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

RUDERSDAL: Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune har sagt god for, at Sjælsøskolen moderniseres for syv mio. kr.

Børne- og Skoleudvalget har frigivet en anlægsbevilling, der skal bruges til akustisk regulering og opdeling i skolens blok to, der bruges af omkring 240 elever i mellemtrinnet.

For at begrænse de forstyrrelser, som en renovering giver, satser kommunen på at afslutte udbudsrunden inden sommerferiens begyndelse. Dermed vil håndværkerne kunne rykke ind på skolen og arbejde i de seks uger, hvor den alligevel er ferielukket.

HORNBÆK: Helsingør Byråd har vedtaget at fremlægge et forslag til lokalplan for Hornbæk havn og bymidte til offentlig høring. Lokalplanen skal blandt andet skabe grundlag for at udvikle bymidten i forhold til handel og turisme, udpege byggemuligheder samt sikre bevaring af bebyggelse og bystruktur.

Eventuelle indsigelser eller ændringsforslag til planforslaget skal sendes til Helsingør Kommune senest 31. august.

REGION SJÆLLAND

REGSTRUP: Holbæk Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan for et lægehus i Regstrup til offentlig høring frem til 6. august.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan opføres et lægehus på arealet med tilhørende parkeringsarealer.

REGION MIDTJYLLAND

LEM: LAG Ringkøbing-Skjern har netop delt penge ud. Der blev delt i alt 800.000 kroner ud til fire forskellige projekter.

Blandt andet har Lem Hallen fået 350.000 kr. til at lave et klubhus for Lem Boldklub integreret i hallen samt til etablering af multifunktionshal med springfaciliteter, omklædningsrum og motionscenter.

Forsamlings- aktivitets- og kulturhuset i Sdr. Bork har også fået 350.000 kroner. Huset er en del af et projekt, hvor fremtidens forsamlingshus skal beskrives til gavn for forsamlingshuse i resten af landet.

Lystbækgård ved Ulfborg har fået 50.000 kroner til at indrette et kreativt formidlingsværksted på et gammelt høloft.

ULFBORG: Der skal bygges nyt lægehus i Ulfborg, og det er planen, at det skal stå færdigt om et års tid.

Læge Finn Olsen i Ulfborg har solgt sit lægehus nær banegården i Bredgade. Huset skal rives ned, og så skal der bygges nyt, hvor der er plads til alle de fem praktiserende læger i området.

Sundhedsministeriet har bevilget ti mio. kr. til at opføre lægehuset, der bliver cirka 800 kvm stort. Atra Arkitekter tegner det nye lægehus.

REGION NORDJYLLAND

HJØRRING: Høringsperioden for den lokalplan, der skal gøre det muligt at ombygge Codanhus i Hjørring til nyt rådhus, er nu afsluttet.

Der indkom fem indsigelser, som alle giver udtryk for tvivl om, hvorvidt ombygningen vil give det visuelle løft, som lokalplanen lover. Det fortæller Nordjyske Stiftstidende.

Nu fremsendes lokalplanen til byrådets godkendes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177