Skatteministeriet omorganiseres
Skatteminister Thor Möger Pedersen fastslår, at omorganiseringen er afgørende for at genoprette befolkningens tillid til skattemyndighederne samt sikre en klar adskillelse af den politiske del af ministeriet og den daglige drift af den borger- og virksomhedsvendte forvaltning.
- Det er helt afgørende for mig, at skatteyderne har tillid til, at Skats afgørelser er både fagligt korrekte og uden politisk indblanding. Vi kan ikke leve med, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde, siger ministeren.