Jamas sætter hårdt ind med Doosan mod øst
Jamas ansætter den rutinerede distriktschef Torben Petersen til at varetage Doosan på Sjælland
- Der kører ganske mange Doosan-maskiner på Sjælland blandt andet fordi det er her, Jamas har sit hovedsæde og hidtil har haft sit primære fokus. For mig er det attraktivt at arbejde med et mærke, som er velkendt i mit område, og hvor vi samtidig har en stærk serviceorganisation med eget værksted, siger Torben Petersen.
Erfaren sælger
Han har tidligere været værkfører og eftermarkedssælger hos Volvo Entreprenørmaskiner og sælger hos udlejningsvirksomheden Loxam. Senest har han været distriktschef for Case på Sjælland.
- Det er naturligvis vigtigt at have et godt kendskab til kunderne på Sjælland. Det er lettere at komme ind af døren, når man kender kunderne, og de er vant til, at man kommer som repræsentant for et kvalitetsprodukt. Doosan er jo et mærke i stærk vækst med ambitioner om at være blandt de allerstørste på verdensplan, så jeg ser frem til at få endnu flere orange maskiner ud at køre på Sjælland, siger han.
Torben Petersen skal varetage nye kunder og det opsøgende salg, mens salgskonsulent Jan Adamsen som hidtil vil betjene sine gode faste kunder.
Jamas har hovedsæde i Kalundborg og afdelinger i Skibby på Sjælland og i Hadsten i Østjylland.
Også udstyr
Ud over Doosan entreprenørmaskiner forhandler Jamas også Arden Equipment, som leverer hydrauliske redskaber til gravemaskiner, Everdigm redskaber, som leverer sorterergrabbe og andet nedbrydningsudstyr samt Ifor Williams erhvervstrailere.
Skiftede farve
For Kim Damgaards vedkommende har det været et vigtigt skifte i valget af mærke. Han har i en årrække været indædt Case-mand, og har fået mærket placeret godt i det danske landskab. Før det var det Komatsu det handlede om, men han valgte på et tidspunkt side, da Case forhandlingen skiftede til Helms TMT.
Her fandt man imidlertid ret hurtigt ud af, at man ikke var til entreprenørmaskiner, og trak sig ud af Case-importaftalen med skindet nogenlunde på næsten, mens Case-maskinerne nu ligger hos S.D. Kjærsgaard som i forvejen importerer New Holland produkterne fra CNH-koncernen. Det er herfra, at Kim Damgaard er skiftet til Doosan.