Anlægsnyt
TRAFIK - GLADSAXE: Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune har sagt god for en plan for sikring af en vejstrækning på Sydmarken.
Det er Haveforeningen Voldly, der har Trafik- og Teknikudvalget med en anmodning om sikring af vejstrækningen udfor haveforeningen. Haveforeningen foreslår, at der etableres et 40 km/t bump før ud- og indkørslerne til haverne for at sikre et lavere hastighedsniveau og øge sikkerheden og trygheden ved udkørsel. De anslåede udgifter for bump og skiltning er 45.000 kr. Politiet skal godkende projektet, inden det kan realiseres.
Ligeledes har udvalget sagt god for etablering af at to 40 km/t bump på begge sider af krydset ved Smørmosevej/Brudelysvej.
Novo Nordisk har gjort opmærksom på usikre trafikale forhold for cyklister, som anvender stien, der har udmunding i 90 graders svinget Smørmosevej / Brudelysvej.
Projektet vil koste 90.000 kr. at gennemføre og kræver politiets samtykke.
REGION SJÆLLAND
TRAFIK - ROSKILDE: Med kampagnen "De små forhindringer" har Roskilde Kommunes Teknik- og Miljøudvalg tidligere opfordret alle borgere til at udpege steder, hvor "hurtige tiltag" kan gøre det lettere at være cyklist. Kampagnen sluttede den 19. august og der vil ikke gå lang tid før cyklisterne vil mærke forbedringerne, oplyser kommunen på sin hjemmeside. Alle de indkomne forslag bliver vurderet i forhold til sikkerhed og omkostning.
REGION NORDJYLLAND
KUNSTGRÆS - HJALLERUP: Fritids- og kulturudvalget i Brønderslev Kommune er indstillet på at give økonomisk støtte til de kunststofbaner, som idrætsforeningerne i Brønderslev og Hjallerup ønsker at etablere, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Sagen tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne, idet udvalget i år ikke kan bevilge de beløb, der er søgt om.