Udligning har taget overhånd
Der er ikke brug for mere kommunal udligning; borgerne i de "fattige" kommuner får den bedste service, påpeger liberal tænketank
Årsagen til den udvikling er ifølge forskningschef Henrik Christoffersen, at der de senere år er sket en udjævning af de regionale forskelle i indkomster såvel som i kommunernes opgavemængde.
Dertil kommer, at den kommunale udligning allerede er blevet skærpet under den tidligere regering, ligesom skattestoppet betyder, at alle kommuner holder fast i den skatteprocent, de har ret til at udskrive:
- Ingen kommune kunne finde på frivilligt at sænke skatten, mener Henrik Christoffersen.
Overudligning
Han peger på, at de "fattige" kommuner tidligere havde en høj skatteprocent for at give borgerne en jævn service, men efterhånden som disse kommuner har fået forbedret deres økonomi gennem dels udjævning af indkomsterne og dels en øget kommunal omfordeling, har de brugt alle pengene på at sætte servicen i vejret:
- De har ikke sænket deres skatteprocenter. Situationen er den, at jo fattigere borgerne er i en kommune, jo flere penge giver kommunen ud. Vi nærmer os en situation med regulær overudligning mellem kommunerne, hvor borgerne i de "fattige" kommuner får bedre service end borgerne i de "rige" kommuner, siger Henrik Christoffersen.
Reduceret behov
- Undersøgelsen viser, at den kommunale udligning har taget overhånd. Den økonomiske konvergens mellem kommunerne har reduceret behovet for kommunal udligning.
-Trods det har politikerne løbende skruet så meget op for udligningen, at det nu har resulteret i en skævvridning, der hverken er rimelig overfor borgerne eller god for samfundsøkonomien. Borgerne i de "fattigste" kommuner må fremover finde sig i samme serviceniveau, som borgerne i de "rigeste" kommuner. På den måde kunne man reducere kommunesektorens samlede udgifter med 15 mia. kr., siger Henrik Christoffersen.
