23948sdkhjf

En fighter bliver 50 år

GVL Entreprise: Indehaver af GVL Entreprise i Farum, Allan Pagh Hansen, fylder 50 år i dag.

Tilbage i 1981, mens Allan Pagh Hansen stadig gik i gymnasiet, grundlagde han GVL. Han købte en gammel bil og lidt værktøj, byggede hegn, pudsede vinduer og meget andet for at holde studiegælden fra døren.

Senere under ingeniørstudiet ansatte han sine første medhjælpere, og opgaverne har siden været støt voksende i både omfang og kompleksitet. I dag er GVL en væsentlig spiller inden for byggebranchen med over 100 beskæftigede.

Allan Pagh Hansen beskrives som en fighter til finderspidserne, og han lever højt på udfordringerne – og sejrene. Det er blandt andet denne egenskab kombineret med mange år i branchen, som gør Allan Pagh Hansen til en fuldblods entreprenør.

Lige så naturligt, som det falder Allan Pagh Hansen at spille en aktiv rolle i byggebranchen, lige så nødvendigt er det for ham at være et familiemenneske. Fred og ro er dog sjældent på programmet med en stor familie og mange venner. Til gengæld nyder Allan de mange aktiviteter, som hans hjem og firma er centrum for. Man spøger med, at Allan helst ansætter folk, som han kan dyrke diverse sportsgrene, fiskeri og jagt med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094