Risiko for ny tabersag
Der er igen risiko for en rendyrket tabersag, fordi færre og færre danskere forstår, hvorfor så enorme beløb skal omfordeles mellem såkaldt "rige" kommuner og "fattige" kommuner.
De fleste af borgerne kan nemlig regne og læse, så de ved godt, at en familie i de såkaldt "fattige" kommuner i mange tilfælde har ca. dobbelt så meget til rådighed efter at have dækket de faste udgifter, som borgerne i de "rige" kommuner. Og en variant af "Carina-sagen" er bestemt ikke, hvad den nuværende regering har brug for, lige når man begynder at høste en vis anerkendelse fra sine tidligere kritikere.
Vi har hørt argumenterne for den voldsomme udligning igen og igen, men i sidste ende er det, hvad der er tilbage på bankkontoen, efter de faste udgifter er betalt, der tæller for danskerne.
Det fremføres ofte, at grunden til udligningen er, at de statslige arbejdspladser er ulige fordelt. Men så burde politikerne gøre noget for at fordele arbejdspladserne frem for at fordele indkomsterne. Men den moderne informationsteknologi er der ingen grund til at samle næsten alle de statslige arbejdspladser på de dyreste adresser i hovedstaden. Tusinder af statslige arbejdspladser kunne fordeles ud over hele landet, både på små og store øer og i Jylland, hvilket da også allerede er sket i flere statslige styrelser, selv om det de fleste gange er foregået under medarbejdernes protester.
Det er vel også en pointe, at borgerne i hovedstadsområdet, ud over at skulle sende milliarder af kroner til "udkantsdanmark", belastes af høje boligpriser, netop fordi så mange statslige arbejdspladser ligger i området.
Og apropos "udkantsdanmark", kunne man i et svagt øjeblik fristes til at anvende et "sprogbrug a la Joachim B. Olsen" om "fattige" familier. Det skal vi nok udelade, men intet sted i Danmark er længere væk fra en af landets fem største byer, end et par timers kørsel. En gang imellem kunne man, når forskellige borgmestre lægger ansigtet i grædemode, forledes til at tro, at "udkantsdanmark" var i samme situation som grønlandske bygder.
Der er behov for en udligningsreform, men det skal være en udligningsreform der tager hensyn til borgernes reelle økonomi og ikke en mere eller mindre totalt uigennemskuelig matematisk model.
Den konservative borgmester i Gentofte Hans Toft beskriver situationen ganske nøjagtigt:
- Gentofte betaler i forvejen 92 kroner i udligning af hver 100 kroner vi får ind i ekstra kommuneskat. Skal vi betale endnu mere er det ikke udligning – det er konfiskation.
