23948sdkhjf

Yngre kræfter hos Diaflex A/S

DIAFLEX A/S: Administrerende direktør, 54-årige Mogens Eskildsen, vælger nu at lade Boas Laursen, 42, indtræde som partner og medejer i den handelsvirksomhed, han selv har siddet i chef-stolen for siden opstarten i 1994.

Fra adressen på Harild Hede nær Ejstrupholm i Midtjylland har Diaflex A/S lige siden specialiseret sig i at levere diamantværktøj, tape og folie til bygge-, industri- og anlægssektoren.

Boas Laursen er oprindelig uddannet murer og byggetekniker og er, via sine i alt 20 år som sælger for flere af landets største og mest toneangivende udbydere, et kendt og vellidt ansigt i byggebranchen. Med sin nye titel som salgsdirektør i Diaflex A/S får Boas Laursen netop byggebranchen som salgs-anvarsområde.

Mogens Eskildsen, der i sin tid forlod en karriere indenfor salg og indkøb, heraf seks år som indkøbschef i Herning Kommune, for at blive selvstændig, fortsætter som administrerende direktør for Diaflex A/S med ansvar for udvikling af selskabets øvrige kerneområder, ikke mindst markedet for tape og folier.

Den nye ledelses-struktur i Diaflex A/S træder i kraft samtidig med et tilpasset koncept for virksomheden. Blandt planlagte forandringer kan nævnes, at Diaflex overgår fra ApS- til A/S, og at Mathias Christian Harild indtræder, sammen med ledelsen, i bestyrelsen for virksomheden, der pt. har fem ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078