23948sdkhjf

Brug af tegl var en udfordring

Mosaisk Trossamfund har opført nyt menigheds- og kulturhus med en facade af tegl
Facadeelementer af tegl bliver stadig mere populære, ikke mindst på nye boligbyggerier. Men de smukke facader kan også bruges på andre typer byggerier.

Det gælder for eksempel det nye menigheds- og kulturhus til Mosaisk Trossamfund i København, der er bygget i sammenhæng med den eksisterende synagoge. I Krystalgade i hjertet af hovedstaden står derfor nu godt 1.450 nye kvadratmeter fordelt på fire etager.

De særlige gule teglfacader er fremstillet hos Petersen Tegl i Broager, og teglfacader bruges typisk på nye boliger, men også ved andre typer byggerier kan der være god grund til at bruge den smukke tegl.

Mange fordele

Fordelene er nemlig mange. Ikke blot får det færdige hus et muret udseende. Processen er også langt mere rationel. Når elementerne støbes færdige med tegl på, bliver hele forløbet mindre sårbart over for dårligt vejr.

Det betyder, at facaden bliver hurtigere færdig, og der går færre mursten til spilde. Samtidig bliver huset hurtigere lukket af, så materialerne tørrer hurtigere ud, hvorved byggetiden forkortes, og håndværkerne til de indendørs byggeelementer kan komme hurtigere i gang.

Helhed uden støbeskel

Det var en udfordring at finde et moderne og alligevel tidløst udtryk, der passede til den smukke synagoge fra 1830’erne. Samtidig skulle kulturhuset, der også rummer mødesal, café og bibliotek, være med til at åbne det store gårdområde - ikke kun for husets brugere, men også for kvarterets beboere samt gæster fra ind- og udland.

Det umiddelbart mest iøjnefaldende ved det nye jødiske kulturhus er den gule facade på de tre øverste etager. Facaden er lavet af elementproducenten Betonelement og udført i sandgult tegl, som matcher synagogens gule mure, og giver huset et helt særligt udtryk. Hele komplekset skulle stå som en helhed. Rent praktisk skulle huset opføres som et elementbyggeri, men uden at man kunne se, at der var tale om elementer.

Mange af elementerne måtte støbes efter special-mål; dels for at få dem ind i den snævre baggård, dels fordi selve huset ikke lignede noget andet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096