23948sdkhjf

En dag med renovering og reparation

Medlemmerne af Dansk Betonforening mødes i Billund til årets temadag, der står i renoveringens tegn
Det bliver en dag, hvor renovering og reparation af betonkonstruktioner for alvor kommer i fokus, når medlemmerne af Dansk Betonforening sætter hinanden stævne på Hotel Legoland i Billund næste tirsdag.

Dansk Betonforening, der er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark, afholder sin Temadag 2012, hvor fokus ligger på betonreparation og -renovering.

Og det bliver et stramt program for deltagerne, der i løbet af dagen blandt andet kommer rundt om problemerne med at holde vand ude af betonkonstruktioner, reparation af Lillebæltsbroen, og hvordan man udfører forebyggende vedligehold af betonkonstruktionerne på Storebæltsforbindelsen.

Men også brodæk i beton på mindre konstruktioner kommer under lup. For eksempel når chefkonsulent Claus V. Nielsen fra Rambøll fortæller om de udfordringer det gav, da Aggersundsundbroen blev forstærket nedefra for nylig på grund af nye vægtgrænser for tunge køretøjer. Det var støbning op under eksisterende beton med både reparationsmørtel og selvkompakterende beton.

Reparation af broer

Og reparationer af broer kommer generelt i fokus.

Lillebæltsbroen undergår i øjeblikket eftersyn og reparation, og hvad angår den langt større Storebæltsforbindelse, stiller det sine krav til betonkonstruktionen.

Ved projekteringen af broen var det et krav, at betonen skulle have en levetid på 100 år. Det mål er nået, men kun ved systematisk vedligehold sikrer man sig, at Storebæltsforbindelsen er fuld funktionsdygtig - også når de 100 år er gået.

Travl station

Endelig går turen også til København og landets største station målt i antallet af brugere - Nørreport Station.

Her foregår i øjeblikket et gennemgribende renoveringsarbejde, der forandrer stationen og området omkring den markant.

Civilingeniør Peter Larsen fra rådgiveren Grontmij beskriver i sit indlæg på temadagen, hvordan forundersøgelser og projektering af renoveringen er gennemført for at opnå et robust renoveringsdesign, således at udførelsen kan gennemføres under vanskellige forhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094