23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

KUNSTSTOFBANE - SORØ: Det bliver alligevel ikke denne vinter, fodboldspillerne i Sorø Kommune får de første træninger på en kunststofbane, skriver Sjællandske.

Grunden til det er, at det endnu ikke er lykkedes Fodboldnetværket at rejse de over tre mio. kroner, der skal bruges. Før sommerferien forlød det ellers, at anlægsarbejdet skulle gå i gang i oktober og banerne stå færdige i midten af december. Men det kommer ikke til at ske.

Det koster cirka 4,5 mio. kroner at etablere de to planlagte kunststofbaner på Frederiksberg. Sorø Kommune vil bidrage med én mio. kroner, og resten af beløbet skal fodboldklubberne selv finde.

Formand for Lynge-Broby Idrætsforening Henrik Stilling tror fortsat på, at banenerne nok skal bliver en realitet, men ikke at det sker i år som først tænkt.

REGION MIDTJYLLAND

FAVRSKOV: Midtbyen i Hadsten bliver renoveret og sat i stand før det samme sker i midtbyen i Hammel, skriver Midtjyllands Avis.

Favrskov Kommune har fået et arkitektfirma til at analysere de to midtbyer og udarbejde et forslag til, hvordan de kan renoveres og forskønnes. Projekterne handler mest om at få ny belægning og nyt gadelys i de to byer.

I alt er der afsat 10 mio. kroner til renovering af de to midtbyer, men de planer, der ligger for Hadsten vil i sig selv ifølge kommunens beregninger koste ni mio. kroner.

Planen er, at arbejdet i Hadsten skal udføres fra juli til september næste år.

REGION HOVEDSTADEN

SØER - GLADSAXE: Nordvand A/S ønsker at etablere regnvandssøer til forsinkelse og rensning af regnvand i Høje Gladsaxe Park som en opfølgning på spildevandsplanen.

Projektet består af en udvidelse af et eksisterende bassin uden for Høje Gladsaxe Park, fire nye regnvandssøer i parken og cirka 1.400 meter eksisterende grøfter og nye vandløb, der skal lede det separerede regnvand gennem Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Projektet indebærer, at en del af regnvandssøerne og et nyt vandløb anlægges i et fredet område med overdrev. By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune vurderer. at projektet i sin helhed vil skabe øget biodiversitet uden at berøre områder med væsentlige naturværdier.

By- og Miljøforvaltningen holder et offentligt møde om projektet 7. januer næste år.

Økonomiudvalget indstiller til Gladsaxe Byråd, at forslag til kommuneplantillæg og tilhørende VVM redegørelse vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i ni uger fra 20. november. Byrådet holder møde 14. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094