23948sdkhjf

Kræver mere end en skarp pris

Entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen opfordrer underentreprenører til at gøre mere ud af at fortælle hvad de kan udover at give en skarp pris
Det er stadig en skarp pris, der er hovednøglen til at "komme ind i varmen" som underentreprenør for hoved- og totalentreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen (E&P).

Det bekræftede procesleder Jan Buur Frederiksen og proceskonsulent Ask Hesselager overfor de 12 deltagere på et Mestertips-arrangement på Teknologisk Institut i Taastrup forleden, hvor Mester Tidende (søsterblad til Licitationen-Byggeriets Dagblad, red.) sammen med konsulentfirmaet Basit satte fokus på, hvilke krav E&P stiller til potentielle underentreprenører.

- Men, understreger procesleder Jans Buur Frederiksen, vi kræver faktisk mere end "blot" en skarp pris. Vi forventer, at vores underentreprenører deltager aktivt i at skabe en effektiv og smidig byggeproces – og vi forventer også, at vores underentreprenører holder os til ilden, så vi kan optimere vores rolle som total- eller hovedentreprenør.

Fokus på optimering

- Vi opfordrer potentielle underentreprenører til at banke på vores dør og fortælle os, hvad det er de kan udover at give en skarp pris. Som total- og hovedentreprenør afgiver vi selv en masse tilbud. Faktisk afgiver vi på årsbasis tilbud på opgaver til en samlet værdi af cirka fem mia. kroner.

Af alle de opgaver vi byder på, udbydes 40-50 procent som mest fordelagtige tilbud - altså ikke ren priskonkurrence, men udbud, hvor pris vægtes med for eksempel metodevalg, organisation og andre parametre, forklarer Jan Buur Frederiksen til Mester Tidende.

Han fremhæver, at E&P vinder cirka 20 procent. af de opgaver man afgiver tilbud på, og at 80 procent af disse opgaver vindes som mest fordelagtige tilbud.

- Vi har således selv et stort engagement i at konkurrere på andet end "blot" prisen. Og det engagement fører vi i vid udstrækning videre i vores samarbejde med underentreprenører, påpeger Jan Buur Frederiksen.

- Derfor forventer vi især engagement og indlevelse og at underentreprenører tager ansvar, ligesom vi forventer åbenhed, ærlighed og tillid. Til gengæld kan vi tilbyde underentreprenøren indflydelse på en god og effektiv byggeproces og i sidste ende resulterer en ukompliceret og optimeret byggeproces i bedre bundlinje for alle parter, fastslår Jan Buur Frederiksen.

Proceskonsulent Ask Hesselager understreger, at forudsætningerne for et godt samarbejde – både internt blandt E&P’s medarbejdere og i samarbejdet med underentreprenører bygger på en række forudsætninger, som alle skal acceptere.

- Det bygger blandt andet på et fælles værdigrundlag og at de udpegede mål, planer og arbejdsfordeling er kendte og accepterede, fremhæver Ask Hesselager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094