23948sdkhjf

Campusmiljø søger arkitekter

Holstebro søger arkitekter til en projektkonkurrence om udvikling af et campusmiljø for unge talenter, der beskæftiger sig med blandt andet musik, design og teater
Midt i Holstebro skal et campusmiljø med plads til kreativ udfoldelse inden for blandt andet musik, design og teater opføres, og det har fået kommunen til at udskrive en projektkonkurrence med mulighed for udbud med forhandling.

Projektkonkurrencen og det efterfølgende byggeri af såvel 30-40 kollegieboliger som en fælles bygning med forskellige aktivitetsformål skal realiseres i et tæt samarbejde med Holstebro Kommune, Realdania og Færchfonden, der tilsammen har bevilliget 40 mio. kroner inklusiv moms til projektet.

Beløbet skal dække alle udgifter - herunder også senere håndværkerudgifter.

Totalrådgivning på tale

Rådgivningsdelen skal varetages som totalrådgivning med ét firma som totalrådgiver og eventuelle øvrige firmaer som underrådgivere.

Kaj Møller Andreasen, bygningskonstruktør fra Holstebro Kommunes afdeling for Byggeri og Ejendomme, forestiller sig netop, at det vil være forskellige teams, der byder ind, og han påpeger, at tofase-modellen er valgt på baggrund af Realdanias gode erfaringer med forhandling.

- Det er sjældent at man lige rammer plet første gang. På den her måde får man en mulighed for at revidere forslagene med bygherres bemærkninger, inden den endelige vinder findes, siger han og oplyser, at man regner med at prækvalificere fire-fem aktører for senere at sende to-tre videre til forhandling.

Forhandlingen vil foregå individuelt med de udvalgte aktører, og tildelingskriteriet for udbuddet efter forhandling er det økonomisk mest fordelagtige bud, lyder det i prækvalifikationsmaterialet.

Fristen for anmodning om prækvalifikation er den 5. januar 2015 kl. 14.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141