Ny salgskonsulent til Outline Vinduer i Sydjylland
Hans primære ansvarsområder bliver rådgivning af kunder samt salg og præsentation af Outlines produktioner og serviceydelser. Derudover vil han også pleje nuværende kunder og opsøge nye blandt Sydjyllands trælaster.
Allan Hansen har 17 års erfaring fra trælast- og byggebranchen og kommer fra en lignende stilling som sælger hos Bygma i Kolding. Han er oprindeligt uddannet salgsassistent hos Lumbye Trælast.