Sjællandsk pavillonfirma ændrer strategi
Just Pavillon sælger sine almindelige pavilloner fra og koncentrerer sig om midlertidige pavilloner
Og på den anden side leverandører, som alene har pavilloner og typisk har specialiseret i midlertidige lokaler, som kan sidestilles med permanent byggeri.
De kan endvidere håndtere processen med at projektere samt myndighedsbehandling og opstilling af faciliteterne.
Nu har en af de større udlejningsvirksomheder, Just Pavillon fra Bjæverskov ved Køge, lagt sig fast på hvilken strategi den vil følge.
Just Pavillion har solgt de almindelige pavilloner fra typisk mandskabspavilloner og satser på pavilloner, som i udrustning og udseende minder om permanent byggeri og typisk anvendes som midlertidige lokaler for institutioner, kontorer med mere.
- Nogle gange er du nødt til at vælge. Vi har valgt at bruge alle vore ressourcer fremover på det segment, hvor vi ser vækstmuligheder, og hvor vi kan differentiere os fra konkurrenterne, siger adm. direktør Claus Just, Just Pavillon.
Han fortsætter:
- Vi startede i 1998 med at udleje de helt almindelige mandskabs- og kontorpavilloner. Det har medført, at vi gennem årene har samlet et meget bredt sortiment og en stor udlejningsportefølje. Nu er en opdeling af markedet i gang. Justs systempavilloner passer til disse opgaver, og vi kan konstatere, at vores kunder efterspørger en bedre kvalitet og en højere service. Og det er det, vi simpelthen er bedst til.
Større portefølje
Just Pavillon koncentrerer forretningen om et modul på 38 kvm, der kan bygges sammen til eksempelvis 1.000 kvm og opføres i to etager med indvendig og udvendig adgang.
Virksomheden har i dag en større udlejningsportefølje af den type. Senest har de leveret 2.000 kvm undervisningslokaler med kontor og grupperum samt toiletfaciliteter til Campus Køge.
Stillet op på to måneder fra aftalen blev underskrevet, og til de var klar til indflytning for at dække et akut behov til kommunens 10. klasses elever.