23948sdkhjf

På skolebænken for bedre styring af arbejdet

Gulvbranchen har netop taget hul på det første af en række kursusmoduler, der skal styrke gulventreprenørerne
Det handler om at optimere arbejdet, få brugt tiden bedst muligt og i sidste ende om at tjene penge. Styring af de enkelte entrepriser er afgørende for forretningen.

Det gælder også for landets gulvlæggere.

23 gulventreprenører har som de første fået en hjælpende hånd til at optimere forretningen. Det er Gulvbranchen og Gulvsektionen i Dansk Byggeri, der står bag initiativet til at give medlemmerne et kompetencemæssigt løft i entreprisestyring på et kursus skræddersyet til gulventreprenører.

Det er det første tema-kursus i en række vækstskabende kurser, som Gulvbranchen og Gulvsektionen vil udvikle i de kommende år. De to brancheforeninger betaler størstedelen af kursusafgiften, så egenbetalingen kun er 40 procent.

- Vi ønsker at skabe vækst, større indtjening og opkvalificere vores medlemmer i et marked, der er under konstant forandring, siger Anders Hjorth Jensen, chef for Gulvbranchen.

De 23 ledende medarbejdere og ejere har været igennem de to første kurser i entreprisestyring, som tager fat i netop de udfordringer, som gulventreprenørerne har i det det daglige. Gulvmodulet i entreprisestyring, som kurset kaldes, er det første af en række tema-kurser, som de to foreninger vil udvikle målrettet til gulventreprenørerne.

I de kommende år vil gulventreprenørerne også få tilbudt lignende moduler i for eksempel kvalitetssikring og virksomhedsudvikling.

Fokus på faldgruber

Undervisningen i entreprisestyring tager netop fat i typiske udfordringer og faldgruber fra start til slut i en gulventreprise. Kurset er bygget op med teori, cases og opgaver, som ligner gulventreprenørens dagligdag. På de to kursusdage er deltagerne igennem alle gulventreprisens faser.

Kurset har fået en flot modtagelse af de første gulventreprenører på skolebænken.

- Kursets indhold er lige præcis det, som jeg arbejder med, så jeg kommer klart til at bruge det i hverdagen. Det er yderst relevant. Jeg tror, at jeg med dette kursus bliver endnu bedre til at koordinere tiden og optimere arbejdet på byggepladsen, og i sidste ende betyder det mere indtjening til min virksomhed. For eksempel har jeg lært, hvor vigtigt det er at gennemgå hele entreprisen på et opstartsmøde, så alle er fuldt informeret om forløbet, siger Edmund Jørgensen, 37, der er uddannet gulvlægger men i de seneste to år har arbejdet som projektleder hos Garant Brich Tæpper A/S i Holstebro.

Bygningskonstruktør Jens Ulrik Kristiansen, ejer af Xpert Gulvløsninger Aps, supplerer:

- Entreprisestyring er meget vigtig for os, da vi arbejder med i det i det daglige. Så jeg kan helt sikkert bruge det i hverdagen. Det er alfa og omega at kende til, hvordan man undgå de værste faldgruber. Kurset betyder, at jeg bliver bedre til at planlægge, får optimeret byggeriet og minimeret spildtid. Vi har fået en masse gode værktøjer med i hjem.

Nyt kursus i 2015

Bag katederet står chefkonsulent Flemming Grangaard og konsulent Torben Hessing-Olsen, begge Dansk Byggeri, og de scorede topkarakterer på de første kurser.

- Vi er glade for, at de første kurser har været en så stor succes, som vi har kunnet konstatere på tilbagemeldingerne fra kursis­terne, siger Anders Hjorth Jensen.

Gulvbranchen og Gulvsektionen har givet et tilskud på 5.000 kroner for hver enkelt deltager, så egenbetalingen kun er 3.500 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094