Togfonden glider i olien

Oliepriserne går op og ned. Det er ikke ligefrem nogen nyhed, for sådan har det været til alle tider. Det har historisk resulteret i de billøse søndage i 1970’erne, og i de senere år har bilisterne til tider måtte rive sig selv i håret over stadigt stigende benzinpriser.

I den seneste tid har oliepriserne været kraftigt nedadgående, og at det også kan have sin negative indvirkning i erhvervslivet har senest vist sig med oliehandelsfirmaet OW Bunkers overraskende konkurs i sidste måned. Blandt andet som følge af manglende risikostyring oven på de faldende oliepriser.

I sidste uge fremlagde regeringen så sin seneste økonomiske redegørelse, og oven på den vurderer den uafhængige tænketank Kraka nu, at Togfonden DK, der skal udbygge det danske jernbanenet for i alt 28,5 mia. kroner, vil mangle ni mia. kroner. For finansieringen af Togfonden DK skal netop findes gennem olieindtægterne fra Nordsøen. Og med de faldende oliepriserne vil fonden nu være underfinansieret med en tredjedel.

Vi har før på denne plads fremført, at når man vælger en finansieringsform til Togfonden DK baseret på milliarderne fra olien i Nordsøen, så må det heller ikke komme bag på nogen, at oliepriserne går op og ned, og dermed at grundlaget for finansieringen kan ændre sig.

Og det er altså også noget, man må forholde sig til, hvis man skal tage Krakas vurderinger for gode varer.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) slår over for dagbladet Børsen fast, at uanset om oliepriserne går op eller ned, så bringer det ikke Togfonden DK, der skal gøre den særlige timemodel mellem de større danske byer til virkelighed, i fare. Det kræver åbenbart blot tilpasning.

Det er da også af afgørende betydning, at projektet fortsætter. For når et projekt af denne størrelse først er gået i gang, skal det også følges til dørs. Det er den eneste måde, man hurtigst opnår den samfundsøkonomiske effekt.

Men det sikrer også, at bygge- og anlægsbranchen ikke igen kommer ud for stop and go-effekten.