To nye ansættelser hos Grontmij
Klaus Petersen er pr. 1. november 2012 ansat som seniorprojektleder inden for forsyningsteknik i Grontmij.
Klaus Petersen er 42 år, uddannet cand. scient. i geologi og skal hos Grontmij primært arbejde med projekter inden for vand, herunder projekter relateret til vandforsyning, grundvandskortlægning, miljøvurderinger, klimatilpasning samt strategisk miljørådgivning.
Klaus Petersen kommer fra en stilling i Miljøministeriet, hvor han arbejdede inden for tilsvarende område.
Jens Lange er pr. 1. december 2012 ansat som energirådgiver i Industry-afdelingen hos Grontmij.
Jens Lange er 40 år, uddannet maskinmester og skal hos Grontmij primært arbejde med projekter relateret til energieffektivisering og energibesparelser samt energikortlægning til industrivirksomheder.
Jens Lange kommer fra en stilling som energirådgiver hos Dong Energy, hvor han ydede rådgivning til blandt andet Novo Nordisk, Novozymes, Københavns Universitet og Ballerup Kommune om energibesparelser. Klaus Petersen