Lær af installatørerne
Sådan er det ikke for anlægsarbejde. Sådan har det aldrig været. For 20 år siden erkendte man, at nu skulle der gøres noget ved det. Struktøruddannelsen har eksisteret siden, og man har kæmpet med den lige siden. Hvorfor er det sådan?
Sjakkulturen er svaret. Dybest set har det ikke været nødvendigt at komme på skolebænken for at kunne køre en rendegraver eller en gravemaskine.
Men også her stilles der nu i stigende grad krav, og det er nødvendigt for entreprenørerne at sende deres folk på efteruddannelse.
At indføre en uddannelseskultur er blot ikke noget man gør hen over natten. Der skal år til, for det handler om hele måden, anlægsarbejdet er skruet sammen på. Det handler i høj grad også om traditioner, og først den dag hvor man kommer til den erkendelse, at man faktisk har brug for faglært arbejdskraft på anlægsområdet, vil der begynde at ske noget.
Og kravene er ved at indfinde sig. Krav om dokumentationer på kloakområdet, stigende krav til viden, når man skal køre en entreprenørmaskine med maskinstyring, viden om koter, og ikke mindst også viden om sikkerhed og arbejdsmiljø. Alt sammen krav der vil øge presset på uddannelse.
Også anlægsområdet må komme til den erkendelse at viden er magt, uddannelse er jobs og fremtiden vil stille øgede krav til teknisk ekspertise. Derfor vil en ufaglært stå svagere end en faglært.
Det stiller også et krav om, at de unge, som skal ind på markedet kommer, med ud på arbejde i sjakkene. For lære det skal de.
Heldigvis er der mange virksomheder, der påtager sig et ansvar for at uddanne nye til fagene, men der er også nogen der kunne blive bedre til det. Som præsident Kennedy sagde: Spørg ikke hvad landet kan gøre for dig - spørg hvad du kan gøre for dit land."