Produktivitet på anlæg
Man kan vel sige, at det er en del af det at have et demokrati. Men man kan også sige, at det lægger en tungere byrde på de ansvarlige politikere, som nok i højere grad, end det nogle gange har været tilfældet, må se på, hvad der er realistisk at gennemføre, og holde projekterne på et samfundsøkonomisk fundament. Men der er mange særinteresser at tage stilling til. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er den politiske verden anderledes end embedsmændene, eksperternes og økonomernes.
Spørgsmålet er så om det grundlag, der reelt tages beslutning ud fra, er grundigt nok. Lægger man den vinkel, er det nemlig ikke kun politikerne, der skal drages til ansvar, men også dem, der lægger forslagene frem. Det er altid samfundsmæssigt sundt og forsvarligt at anlægge en produktivitetsbetragtning, når man skal lave nye infrastrukturprojekter. Men når det er sagt, så er der mange andre faktorer der spiller ind. Et eksempel er her Odense, som langt om længe får sin letbane, som også kritiseres for ikke at være en letbus med gummihjul.
Når Odense gerne vil have en letbane, er det fordi der er følelser med i spillet. Det handler nemlig et eller andet sted også om profilering af byen.
Det er givetvis rigtigt, at det er samfundsøkonomisk mest forsvarligt at investere i igangværende vækstcentre. Det giver formentligt den bedste forrentning af kapitalen, men også her er der andre faktorer, der spiller ind. Hvis vi tømmer landdistrikterne og fylder byerne, får vi så det land, vi gerne vil have? Men der er ingen tvivl om, at kommissionen har ret, når der investeres i infrastruktur, som ikke er koblet i begge ender. Det er ikke rentabelt.
Det er dog meget vigtigt, at vi holder os den samfundsmæssige sammenhængskraft for øje. Og så kan det af og til godt ende med en lidt dyrere løsning. Men det er ikke nogen let opgave.
