23948sdkhjf

Vi er blevet ofre i et politisk spil

E. Pihl & Søn føler, at både de og deres polske entreprenør Budomex er blevet urimeligt behandlet i offentligheden om Navitas i Aarhus
Det er uretfærdigt, at Aarhus’ største byggeplads Navitas og det polske entreprenørfirma Budomex er blevet genstand for dårlig omtale, faglige sager, påstande om underbetaling og happenings – og det er decideret urimeligt, at byggeriet generes af ulovlige blokader, så der eksempelvis ikke kan leveres materialer.

Det er budskabet fra E. Pihl & Søn A/S, en af landets største entreprenørvirksomheder, der er totalentreprenør på det store byggeri for en række uddannelsesinstitutioner.

Byggepladsen – på byens bedste placering på opfyld i havnen – blev forleden for anden gang udsat for ulovlig blokade, da en halv snes "ledige bygningsarbejdere", som de kalder sig, blokerede adgangen til byggeriet.

Det betød blandt andet, at en lastvogn med 10-12 kubikmeter flydende beton ikke kom ind.

- Det er naturligvis urimeligt, at varer og materialer til byggeriet forhindres adgang. Det er et problem for dem, der skal levere, men det er naturligvis også et problem for byggeriet. Der står folk og venter på betonen, siger Knud Vium Andersen, underdirektør i Pihl.

Offer i politisk spil

Det værste er imidlertid, mener han, når blokaderne udvikler sig til trusler.

Det var, siger han, tilfældet ved en tidligere blokade, hvor en kvindelig medarbejder på vej hjem i bil blev omringet og udsat for trusler om at få skåret bilens dæk op.

- Det er stærkt ubehageligt og bør ikke finde sted. Jeg ved ikke, hvem der står bag, men de er i hvert fald ikke ordentligt oplyst om, at tingene foregår helt efter bogen inde på byggepladsen. Jeg synes, vi er blevet ofre i et politisk spil, siger Knud Vium Andersen.

I 3F Aarhus Rymarken, der organiserer jord- og betonarbejderne i området, tager man afstand fra de ulovlige blokader.

- Vi har ingen sympati for disse blokader, siger byggegruppeformand Ole Vagn Christiansen.

Havde intet valg

Når Pihl benytter Budomex som underentreprenør på byggeriet, er forklaringen ifølge Knud Vium Andersen, at der ikke var dansk arbejdskraft at få i sommeren 2011, da der skulle træffes beslutning.

- Meningen fra starten var sådan set, at vi skulle lave det selv. Vi overvejede at overføre et af vores sjællandske sjak og så supplere det med lokal arbejdskraft. Vi spurgte i 3F, og vi spurgte fire danske entreprenører. Ingen havde kapacitet til opgaven. Vi skulle bruge minimum 100 mand. Budomex har, når de har haft flest, været 140 mand på pladsen. Vi havde med andre ord ikke noget valg. Der var ikke dansk arbejdskraft at få. Det var ikke et spørgsmål om løn, siger han.

Pihl har været godt tilfreds med sin polske underentreprenør, der har oprettet et dansk selskab og er indmeldt i Dansk Byggeri.

Der har været beskæftiget cirka 300 polske arbejdere på entreprisen. Personaleomsætningen har dog ikke været større, end hvad der er normalt for danske sjak, lyder vurderingen.

Velfungerende plads

Projektchef Mogens Hansen har haft ansvaret for Navitas-byggepladsen. Han er meget tilfreds med samarbejdet med Budomex.

- Det er dygtige folk, og der er tale om en velfungerende byggeplads. Vi får ros af bygherren. Også sikkerheden er i orden, selv om nogen har prøvet at tegne et andet billede. Vi har en ulykkesfrekvens på projektet som er omkring halvdelen af, hvad der er gældende for byggebranchen som sådan, siger han.

Direkte adspurgt om produktiviteten lyder hans vurdering, at den svarer nogenlunde til tilsvarende danske sjak.

- Tidsplanen er blevet fulgt, og vi er tilfredse med arbejdet, siger Mogens Hansen.

I 3F tvivler man på, at produktiviteten kan sammenlignes med, hvad danske sjak står for.

Ole Vagn Christiansen oplyser, at en simpel måling på betonarbejdet til sokkelhøjde på Navitas og nabobyggepladsen Bestseller, hvor danske betonarbejdere udførte arbejdet, viser, at forholdet er 1:2½.

Hertil siger Mogens Hansen, at Pihl ikke har egent-lige målinger på Budomex’ produktivitet, fordi der er tale om en kontrakt med en underentreprenør, men at man naturligvis har tjekket fremdriften og er tilfredse med effektiviteten.

Faglig kampplads

Navitas-byggeriet og Budomex har undervejs været genstand for faglige stridigheder, der kulminerede i april, da firmaet og Dansk Byggeri accepterede en stor bod, som parterne enedes om at holde hemmelig. Det drejer sig angiveligt omkring en halv mio. kroner.

Samtidig aftaltes det at indføre en slags permanent 48 timers-tilstand med to månedlige møder for at tage eventuelle problemer i opløbet.

- Min påstand er imidlertid, at der var tale om startvanskeligheder, blandt andet som følge af, at folkene ikke kunne få cpr-nummer så hurtigt som det havde været ønskeligt og derfor i begyndelsen ikke fik pension ind på egen konto, siger Mogens Hansen.

Behandlingen gør ondt

- Budomex har udnyttet overenskomstens bestemmelser om varierende ugentlig arbejdstid, så folkene har arbejdet op mod 55 timer om ugen og så til gengæld haft sammenhængende frihed, hvor de har kunnet besøge deres familier i Polen. Det er omkring disse forhold, hvor der ikke har været nogen smidighed fra fagforeningen. Det, der er blevet til en sag mod Budomex, ville være løst i mindelighed, hvis det havde været danske sjak. Jeg synes ikke, man behandler polakkerne pænt, og det gør ondt, siger Mogens Hansen.

Hertil siger Ole Vagn Christiansen:

- Budomex har været i landet i fire-fem år og kan ikke blive ved med at dække sig ind under startvanskeligheder. Problemet er, at Budomex ikke agerer som en dansk virksomhed og har så få folk ansat i administrationen, at de ikke kan følge med. Der er en grund til, at vi har de permanente 48-timers møder. Budomex er blevet holdt i hånden, og vi har siden løst tingene, inden det er blevet til problemer. Jeg har ofte følt mig mere som konsulent end fagforeningsmand. At der blev indgået et forlig og aftalt en bod er udtryk for, at både Dansk Byggeri og Budomex bøjede sig for vores dokumentation og erkendte, at overenskomsten var blevet brudt, siger byggegruppeformanden.

Medlemmer fyret

Ole Vagn Christiansen oplyser, at 3F Aarhus Rymarken har haft som ambition at inkludere de polske arbejdere fra Budomex, men erkender, at det ikke er lykkedes.

Blot 18 af polakkerne har været medlem. Der er kun ét medlem tilbage.

- De er simpelthen blevet fyret, og flere af folkene siger direkte, at indmeldelse i fagforeningen er lig med fyring. Den formelle årsag er naturligvis en anden, men kulturen hos Budomex’ ledelse er desværre, at man ikke ønsker, at deres ansatte er medlem af dansk fagforening og kommunikerer med os, siger han.

Fagforeningen har på baggrund af fyringerne rejst en faglig sag om organisationsfjendtlig handling fra Budomex’ side.

Pihls ledelse kender intet til påstanden om, at ansatte er fyret som følge af fagforeningsmedlemskab.

- Vi synes, det er fint, hvis de polske arbejdere er med i fagforeningen, men det blander vi os ikke i. Det er et anliggende for den enkelte. Når så mange står udenfor, hænger det måske lidt sammen med, at der er tale om en anden kultur, og så betyder det sikkert også noget, at medlemskabet koster penge, siger Mogens Hansen.

Piotr Franus, Budomex-ingeniør med ansvar for produktionen, afviser, at der er ansatte, som er blevet fyret som følge af medlemskab af 3F. Han mener, der har været tale om godt samarbejde, og at problemerne er løst hen ad vejen.

Fortsætter gerne

Budomex’ arbejde på Navitas er gået ind i den afsluttende fase, og inden for godt en måned er Budomex’ deltagelse på pladsen afsluttet.

Men det betyder ikke, at Pihl er færdig med Budomex.

- Det er absolut en mulighed, at vi også vil bruge Budomex i fremtiden. De har leveret varen og fulgt tidsplanen. Det handler jo også om, om der er dansk arbejdskraft at få, og hvilke opgaver vi taler om. Vi køber ind, hvor det er billigst, og hvor vi kan få mest kvalitet for pengene, siger Knud Vium Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094