Reelle energipriser
Senest har et bredt flertal på Christiansborg indgået et energiforlig, der rækker helt frem til 2050, og hvem ved, hvad en liter benzin koster til den tid, hvis det overhovedet er muligt at købe brændstof af den type.
Det kan kun de færreste spå om, men prisen er med garanti tårnhøj, og derfor haster det med at udvikle alternative energikilder, som ikke fastlægges efter, om der er udsigt til krig i Mellemøsten; eller om for eksempel den danske stat har brug for at regulere afgiftsskruen for at få statsøkonomien til at hænge sammen, for det er desværre offentlige energiafgifter, der er den væsentligste årsag til de høje energipriser i dag.
Det gælder desværre uanset om der er tale om fossile brændstoffer, elektricitet, biomasse, fjernvarme eller naturgas, for afgifter er og bliver en indtægtskilde, som staten ikke kan undvære, hvis driften af samfundet skal opretholdes på et niveau, der tilfredsstiller en moderne indstillet befolkning og det effektive erhvervsliv, der genererer det reelle økonomiske fundament for statsapparatet.
Derfor bliver staten også nødt til at se sig om efter alternative indtægtskilder, hvis man af vanvare kommer til at stramme afgiftsskruen så meget, at indtægtsstrømmen fra energiafgifterne begynder at løbe langsommere, og det er en reel risiko, som politikerne med forligsmageren, klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (Rad.V) i centrum bliver nødt til at forholde sig åbent til.
Det er åbenbart også en erkendelse, som ministeren selv er nået til, eftersom han bebuder, at der i kølvandet på energiforliget skal ske et eftersyn af afgiftspolitikken; men desværre først i anden omgang – nu skal de nye prisstigninger på energi jo lige have lov til at virke til gavn for statskassen og til skade for kunderne.
Det er ikke reel politik. Energiforliget har nok miljørigtige og sunde visioner, men det brillerer samtidig ved sin udbredte mangel på incitamenter for erhvervsliv og befolkning til at gøre andet end bare betale ved kasse 1.
Staten må selv hoste op med gysserne og økonomisk anspore forbrugerne til at spare på energien og gøre brug af de miljømæssigt mest hensigtsmæssige energikilder til gavn for både den enkelte og statsfinanserne.
