Majbrit Nielsen, Græsted, er tiltrådt som ny afdelingschef i Krifa Hillerød. Majbrit Nielsen har været i Krifa i 15 år og kommer fra en stilling som afdelingschef i Krifas afdeling i Roskilde. Som afdelingschef vægter hun anerkendelse og udvikling blandt medarbejderne højt, og det er vigtigt for hende, at de ansatte trives, så de kan give kunderne den bedst mulige oplevelse.
Med den nye stilling får hun ansvar for en afdeling med 23 ansatte og 12.500 kunder.