23948sdkhjf

Rockwool vil uddanne klimapartnere byggebranchen

Rockwool benytter TUN Byg 2012 til at introducere en ny tretrins-isoleringsløsning til energirenovering af bygninger, som man forventer sig meget af.

For at udbrede kendskabet til løsningerne agter man at indlede et samarbejde om med aktørerne i byggebranchen, - entreprenører og håndværkere. Bl.a. arbejdes der aktuelt på at få systematiseret en model til at få uddannet entreprenørerne i byggebranchen til at udføre den ny tretrinsløsning ud fra den filosofi, at arbejdet skal udføres med en høj grad af professionalisme.

Rockwool-direktør Thomas Kähler siger om den samlede løsning, at den markerer en nytænkning i isoleringskoncernen, og den er ideel til energirenovering af de mange utidssvarende erhvervs- og boligbyggerier, som trænger til et energiløft. Den består af det såkaldte Flexsystem, et isoleringssystem, der monteres udefra, et nyt kompositvindue med en kerne af Rockwool-stenuld samt en præfabrikeret lysning lavet af højkomprimeret stenuld. Som afsluttende finish beklædes facaden med produktet Rockpanel, der ligeledes er fremstillet af højkomprimeret stenuld.

Thomas Kähler forklarer:

- Vi ønsker at bevæge os fra bare at levere en ’uld-løsning’ til at tilbyde totalløsninger til byggeriet, og vi bruger vores egen kontorbygning i Hedehusene som demonstrationsprojekt. Danmark har i lighed med mange andre lande en stor udfordring med at få bragt den eksisterende bygningsmasse op på en tidssvarende energistandard. Vi må forvente, at energipriserne stiger, så det betaler sig så afgjort at energirenovere. Det kan være fristende for en bygningsejer at spare på isoleringen, så man ikke vælger en optimal løsning. Men det er alt for kortsigtet. Omkostningen ved at isolere med 350 mm i stedet for 200 mm er jo marginal – man sparer måske 10.000 kroner her og nu, men de penge tjener sig ind på længere sigt.

Der er også et stort potentiale for energirenoveringer i den almene sektor, hvor mange boliger er opført i 60’erne og starten af 70’erne. De står over for gennemgribende renoveringer i de kommende år. Rockwool fremhæver, at ved at foretage isoleringsarbejdet udefra kan lejerne blive boende mens husene renoveres, og dermed spares mange millioner.

Rockwool A/S

Stand E-7524
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125