Indhentet af fortiden
Meldingerne fra S om, at man vil have en diskussion om fremtidens velfærdssamfund, kommer efter, at partiet i årevis har sunget med på den samme ensformige velfærdshymne.
Den tidligere regering brugte over 80 milliarder kroner mere om året på den offentlige sektor, og alligevel blev den på grund af minimale skattelettelser nærmest beskyldt for at sende Danmark i en velfærdgrav.
Da Licitationen for nylig på et pressemøde spurgte statsministeren, om hvad det ville have kostet, hvis Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten havde haft flertal for "Fair Løsning", lød svaret, at "det er et hypotetisk spørgsmål". I dag kan vi så glæde os over, at det "heldigvis er hypotetisk". Til gengæld kan det også konstateres, at regeringen er indhentet af fortiden. Den tid er forbi, hvor der bare kan deles ud af "gratis" ydelser.
Socialdemokratiet må nu erkende, at i virkelighedens verden er der grænser for, hvor længe og hvor meget, man kan plukke de arbejdende danskere i skatter og afgifter. Derfor må en kommende skattereform indeholde en reel lettelse af skatte- og afgiftstrykket som helhed, og det forudsætter kraftige offentlige besparelser via en nytænkning af velfærdsydelserne. Netop derfor må en sådan skattereform nødvendigvis være baseret på et bredt politisk flertal med deltagelse af Folketingets største parti Venstre.
Med udspillet til debat om velfærdssamfundets fremtid har Socialdemokraterne modigt givet bolden op til en debat, der kan forandre det danske samfund mange år fremover. Det kan samtidig blive en debat, der fører til hidtil usete alliancer i dansk politik, alliancer der i modsætning til den nuværende skyttegravskrig kan skabe den vækst, vi har så meget brug for. Og som bekendt er der større glæde i Himlen over en omvendt synder end 99 retfærdige.
I bygge- og anlægsbranchen ser vi offentlige udbydere skærpe kravene til deres samarbejdspartnere, bl.a. sociale forpligtelser gennem lærlingeklausuler og opfordringer til at oprette flere praktikpladser, end det nogen gange er muligt og økonomisk forsvarligt. Det bliver betragtet som helt i orden af det øjeblikkelige politiske flertal i Danmark. Men måske skal de offentlige kunder så også vænne sig til at blive mødt af krav fra deres kunder, ikke mindst om ordentlig betaling.
