23948sdkhjf

Mange forslag til studieboligløsninger

Konkurrence har ført til mange kreative bud på, hvordan landets største studiebyer kan løse problemet med manglende studieboliger
114 forslag. Det er resultatet af en konkurrence, som Aalborg, Aarhus og København sammen med White Arkitekter og Dansk Arkitektur Center (DAC) har kørt på innovationsplatformen Innosite.dk, oplyser Morten Vedelsbøl, kreativ chef hos White Arkitekter og medlem af juryen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Konkurrencen har haft til formål at indsamle innovative bud på attraktive studieboliger, og deadline for deltagelse er nu overskredet.

Konkurrencen har kørt siden midten af september, og Morten Vedelsbøl er godt tilfreds med antallet af deltagere.

- Antallet viser, at vi har fat i en problemstilling, som betyder noget for mange mennesker, og at mange ligger inde med forslag til, hvordan vi kan afhjælpe situationen med manglende boliger til de studerende, siger han.

Snarlig kåring

Vinderen bliver kåret den 7. november i København, og førstepladsen præmieres med 25.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen henholdsvis får 15.000 og 5.000 kroner for deres forslag.

Vinderne vil desuden blive udstillet i en mobil karavane, som vil turnere rundt i de forskellige studiebyer. Ud over udstillingsforum vil karavanen udgøre rum for debatarrangementer og workshops.

- Det er vigtigt, at der bliver startet en debat og skabt opmærksomhed. Det er hele formålet med konkurrencen, siger Morten Vedelsbøl, som desuden fremhæver, at vinderen udvælges ud fra specifikke krav.

- Vi udvælger ud fra det innovative udgangspunkt. Man skal forstå kompleksiteten i problemstillingen og komme med bud på en løsning, der realistisk set kan gennemføres. siger han

Ud over Morten Vedelsbøl sidder Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, rådmand for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Hans Henrik Henriksen, direktør for Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Anne Skovbro, adm. direktør i Danica Ejendomsselskab ApS Peter Mering og Oliver Ter-Borch, studerende ved Københavns Universitet i juryen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109