23948sdkhjf

Maskinsalg markant frem

De seneste tal fra brancheforeningen Maskinleverandørerne viser en markant fremgang i salget på 60 procent - omend fra et historisk lavt niveau, men tendensen er klar
Det er positivt nyt fra maskinbranchen, der nu kan se de positive tendenser på skrift, som der i et stykke tid har været gisnet om, men ingen rigtigt har turdet håbe på, ville holde.

Godt frem

Men nu skulle det være sikkert, idet maskinsalget sidste år steg med mere end 600 enheder fra godt 1.000 til godt 1.600 solgte enheder. Der er endnu langt op til forgangne tiders 5-6.000 solge maskiner, men det er en fremgang, man kan mærke.

Derfor var stemningen også positiv på årets generalforsamlinger i de to sektioner, som i den positive ånd også har taget for alvor hul på planlægningen af forårets største begivenhed, nemlig Entreprenør & Håndværk i Herning, som på nuværende tidspunkt tæller 80 udstillere, og man har en klar forventning om at nå op omkring de 100.

Forventninger til messe

Der er lagt op til nogle begivenhedsrige dage, og blandt udstillerne, herunder maskinfolket, trampes der også i græsset - eller sneen om man vil, for at komme ud og vise flaget igen. Sidst var i 2009 i Vandel, der var en blandet succes.

Det er også blevet til flere nye medlemmer flest i sektion 1, og et enkelt i sektion 2, så alt i alt er der en positiv udvikling i gang, og bliver den lidt selvforstærkende, så kan man set i lyset af de store anlægs- og byggeprojekter, der er i gang i øjeblikket, måske se frem til et 2012, der også kan give noget aktivitetsforøgelse i markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094